Skip to main content

MTB-O VM-testløb i den kommende weekend

| Administrator | Nyheder 2006

De sidste navne til det danske landshold, som skal forsvare Danmarks farver ved årets vm i mtb-o der afholdes i Finland i juli måned, skal findes i den kommende weekend.

På baggrund af tidligere afholdte testløb har mtb-o eliteansvarlig Jan Eg Pedersen udtaget:

Søren Strunge - Søllerød OK
Lasse Pedersen - Ballerup OK
Torbjørn Gasbjerg - OK Pan

I den kommende weekend gennemføres de sidste testløb med langdistance lørdag (i forbindelse med SM i mtb-o) i Hvalsøskovene og mellemdistance søndag i Grib Skov.

Den endelige holdstørrelse er endnu ikke fastlagt, men på baggrund af niveauet ved årets første testløb er det givet, at der skal udtages flere ryttere.

Det er samtidig sikkert, at der bliver kamp om pladserne - både på herre- og damesiden.

Holdet vil blive offentliggjort søndag aften.

http://www.orientering.dk/ok%2Doest/lob/mtb%2Do/060610/