Skip to main content

Kvinder på vej

| Administrator | Nyheder 2007

Kvinder på vej imod toppen

Hovedbestyrelsen har lagt hoved på blokken og ansøgt DIF om, at komme med i et DIF projekt der kan få flere kvinder i toppen af dansk orientering.

Ligestilling er efterhånden en gammel sag. Hvorfor er kvinderne ikke med i toppen af dansk idræt, når det gælder disciplinen: Mødebordet?

Der er sikkert mere end en forklaring, men mere ligestilling kommer ikke bare af sig selv. Danmarks Idræts-Forbund vil gerne sætte større fokus på de skævheder, der er i DIF og mange specialforbund. De vil kort sagt gerne gøre noget ved de mekanismer, der gør at kvinderne vælger bestyrelserne og magten fra.

I dansk orientering er fordelingen blandt medlemmerne 1:2. I vores klubbestyrelser, ser det fornuftigt ud. Men bevæger vi os op i kreds- og fagudvalg, samt projektgrupper og HB går det helt skævt.

Her er kvinderne stort set ikke tilstede.

Det er her HB’s mål at: ”Vi gerne vil opnå en kønsfordeling i forbundets ledelse, udvalg og projektgrupper, der afspejler fordelingen af køn blandt de aktive medlemmers kreds, som for tiden er svarende til 1:2 ” som det hedder i vores ansøgning.

Værktøjet som vi ønsker at bruge er en målrettet indsats: ”Der via et struktureret arbejde skal opbygge større kvindelige kompetencer og selvtillid samt skabe en bredere accept og plads til nye rollemodeller, der kan nedbryde fordomme og barriere, således vi opnår en bedre udnyttelse af alle de menneskelige resurser i vores forbundet.” som vi beskriver det i vores ansøgningen til DIF.

DIF har taget imod vores ansøgning, og meddelt at de over de kommende 3 år er klar til at indgå i et nærmere samarbejde om at får realiseret vores mål. Fra DIF er der afsat et 6 cifret beløb til støtte for vores og 6 andre specialforbunds arbejde med problemstillingen.

Hovedbestyrtelsen valgte samtidig at nedsætte en projektgruppe bestående af: Klubformand, Ellis Sommer, OK Øst Birkerød, HB medlem, Formand for Børne- og Ungdomsudvalget, Jette Kreiberg Sportschefvikar, Carsten Lausten samt som sekretær, generalsekretær Preben Schmidt til at være forbundets tovholdere på projektet.

Læs projektansøgning via link

http://www.do-f.dk/forbund/dok/hb/2007_kvinder_paa_toppen_ansogning_DOF.pdf