Skip to main content

DM Lang ingen undtagelse

| Administrator | Nyheder 2007

Vi var advaret fra stafetten og DM lang blev ikke nogen undtagelse.

Samme terræn men nu tilføjet nogle rigtigt pæne knolde i den nordlige del. Knolde som vi ellers kun genfinder i Rebild og de østjyske terræner, satte punktum for dette års største DM weekend.

Det var heller ikke 2. dagen sparet på udfordringerne, hvilket resultatlisten tydeligt viser os. Stor spredning i toppe i mange klasser fortæller historien om hårde fysiske og orienteringstekniske baner.

Bedre gjorde det ikke at en våd sommer havde sat fart i det grønne i skovbunden, så det var helt tydeligt, at korttegneren havde sparet lidt for meget på kortets grønne farve. Det grønne i underskoven og væltede træer gjorde det også flere steder lidt vanskeligt at få øje på selve posten, selv om du stod i den rigtige bløde lidt diffuse slugt eller lysning.

Og i Klinteskoven er vej- og stisystemet sjældent dig til hjælp. Det gælder især ikke når banerne er lagt rigtigt og har de gode delstræk, der hele tiden tvinger dig på tværs i terrænet.

Det blev en DM weekend, der vil blive husket. For Klinteskoven er en helt særlig udfordring for os alle – lige fra korttegneren, over banelæggeren til os sultne og lidt forvendte deltagere.

Jeg tror de fleste tager hjem med en oplevelse af, at det må jeg prøve igen. Denne lidt mystiske skov er jeg slet ikke færdig med. Eneste formildende træk denne gang var vejret. Det holdt sig tør lørdag og gav os sensommer sol og dejlig varme søndag.

Jeg tør næsten ikke tænke den tanke, at det hele var blevet krydret med regn i stænger, som jeg engang tidligere har oplevet lige præcis her.

Læs resultater via link

http://www.orientering.dk/hg/Result%20DM%20Lang.html