Skip to main content

Medlemstallet - Pil op

| Administrator | Nyheder 2007

Medlemstallet er gået op – igen … 430 flere end i juni 2006.

I efteråret 2006 lavede vi en serie målinger af udviklingen i medlemstallet. Det skete ud fra registreringerne af aktive i O-service. Udviklingen viste fremgang til oktober måned, og derefter en lidt vigende tendens.

I år er denne tendens atter synlig, men nu på et klart højere niveau.

Antallet af aktive er i dag 6.393 imod 6.182 på samme dag sidste år og 5.963 i juni 2006. En rigtig pæn og meget sund fremgang i en tid, hvor andre idrætsgrene som badminton taber stort.

Vi når ikke vores ambitiøse målsætning om 1.500 flere medlemmer den 1. april 2008, men vi har opnået et vendepunkt, med en væsentlig styrkelse af klubbernes aktivitetsniveau og fremgang i antallet af aktive i vores sport.

Uden at gå konen med æggene i bedene vil jeg gerne sætte fremgangen lidt i relief.

430 flere orienteringsløbere siden juni 2006 fylder pænt. Det ligner medlemstallet i 3 mellemstore klubber eller deltagerantallet til et solidt B-stævne med divisionsmatch.

Flere hænder og nye hænder ligger der også i tallet. Jesper Lysgaard - vores breddekonsulent - har tidligere kunne dokumentere at en nettotilgang på bare nogle hundrede, giver en udskiftning i medlemskredsen på langt flere nye hoveder. Det betyder at flere kommer ind i orientering og giver os dermed nyt "blod" og friskt kræfter, mens alle dem der forlader os, er lært op og ved hvad orientering er.

Og her ligger der et vigtigt potentialet. De "gamle" medlemmer, skal vi "bare" vinde tilbage igen.

Og det er måske her klubberne skal være meste aktive i årene fremover. Klubbernes kerneydelser skal opprioriteres, stævnerne styrkes og forenkles og Danmarksturnering have endnu mere fokus. Altså tilbage til gamle dyder efter år med udadvendt charme.

Overskriften for de kommende års medlemspleje kunne være en "Lego-model".

Verdenskoncernen var i dyb krise men vendte skuden på få år. Det skete ved at sætte fokus på kerneprodukterne. Tilbage til udgangspunktet og lægge klods på klods. En solid organisk vækst, på alle de sunde aktivitetsområder, hele tiden med et nyt lag.

Mantra kunne blive - Lag på lag...

http://www.dif.dk