Skip to main content

LØB med BOM

| Administrator | Nyheder 2007

Så er den her - Lars Boms nye DVD og fulde træningspakke om LØB.

Skuespilleren Lars Bom har netop haft danmarkspremiere på sin nye DVD og træningspakke “LØB”!

Det er den hvor der er et spændende afsnit om orientering.

Det hedder bl.a. i pressepræsentationen:

For første gang i Danmark præsenteres en DVD om løbetræning.

3,5 timers film + et 72 siders træningshæfte med bl.a. 10 træningsprogrammer, og en personlig online træningsdagbog på internettet. Alt om løb for løbere på alle niveauer.

Lars Bom tager begynderen ved hånden og giver en grundig ve-jledning til at få løb til at blive en fast vane. Og så er der også masser af inspiration og vejledning til de mere erfarne.

Træningsprincipperne er simple: Træn mindre og bliv en bedre løber! Eller sagt på en anden måde: Træn kort, hårdt og ofte – Og det er slet ikke så svært, som det måske lyder for nogle.

Lars Bom har fået hjælp af nogle af de bedste eksperter i Danmark inden for deres felt: Tidligere landstræner i Dansk Atletik Forbund, Thomas Nolan Hansen, cand. scient. Hans Søndergaard, Professor i idrætsmedicin, Michael Kjær og mange flere.

Der er tale om en banebrydende træningspakke, som vil stå distancen i mange år fremover, som et af de bedste træningsredskaber for løbere. Og der nedbrydes mange myter om løb og løbetræning.

F.eks. at du absolut skal løbe langt, langsomt og længe for at træne til maraton. Længste tur i LØBs maratontræningsprogrammer er 60 minutter!

Kapitlerne i LØB er:
Hold 1 - kom i gang med at løbe
Hold 2 - bliv klar til konkurrencer
Mad og væske
Fri for skader
Maraton
Alternativ træning
Løbetøj og udstyr
Orientering
Løbeklubben
Bonus: Styrke- og bevægelighedstræning

LØB er et meget personligt projekt for den ambitiøse skuespiller og instruktør, idet Lars selv har redigeret, tilrettelagt og produceret det hele og er vært for filmen.

Der er optagelser fra mange forskellige steder i verden: Lanzarote, København, Århus, Odense, Berlin, Kenya, Grønland, Kina, og der er lagt vægt på en inspirerende og motiverende billedside, som nok skal få selv den mest dovne op af sofaen.


LØB blev præsenteret i forbindelse med sportsmessen Copenhagen Active, der blev afholdt i pinsedagene, 25.-28 maj fra kl. 10-20 i DGI-byen og Øksnehallen.