Skip to main content

Er I klar til SkoleSprinten?

| Administrator | Nyheder 2007

Foråret nærmer sig, og det gør sæsonen for skoleorientering også. Nu handler det om at være flest!

Foråret nærmer sig, og det gør sæsonen for skoleorientering også. Tidligere har der været lagt op til et DM i Skoleorientering.

Nu handler det om at være flest!

Vær med til SkoleSprinten. Et arrangement på klubbens præmisser, der giver jer mulighed for at komme tættere på skolerne, og på børnene.

Ved SkoleSprinten bestemmer I selv i klubben hvilke aktiviteter der skal være på dagen. I kan finde inspiration på SkoleSprintens hjemmeside http://www.skolesprinten.dk til aktiviteter, men I kan også gøre som I plejer.

Det vigtigste er at I tilmelder jeg på hjemmesiden, så alle kan følge med i hvor mange børn og skoler, der er ude at løbe. Det hjælper til synliggørelse, og vil gøre det lettere at finde en sponsor til arrangementet på landsbasis. Desuden skal I udfylde en evaluering med nogle få spørgsmål. Blandt de klubber der har udfyldt en evaluering, trækkes lod om 5 x 2000 kr. til ungdomsarbejdet i klubben.

Der er nu lavet en folder til omdeling på skolerne, I kan downloade folderen på hjemmesiden, eller I kan bestille et antal eksemplarer hos Jesper Lysgaard på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., og her kan I få jeres eget navn på under kontaktoplysninger.

Et godt tip til at få flere unge med i klubben i forlængelse af skoleorienteringen er at lade ungdomstræningen starte på skolen. Sats på én skole om året. Indbyd børnene til at møde op på skolen til træning hver gang. Hav et par biler klar til at hente børnene her, og kør dem til klubhuset, eller skoven, hvor træningen foregår. Efter endt træning køres børnene tilbage til skolen igen. På den måde bliver det let for forældrene at komme i gang, og synes børnene om det, kommer forældrene gerne til et informationsmøde efter 3-4 ganges træning.

I kan downloade folderen på linket nedenfor.

http://www.skolesprinten.dk/log/subpages/folder72.pdf