Skip to main content

23 brugte en lørdag

| Administrator | Nyheder 2007

23 brugte en lørdag på at lytte, og debattere vores forhold til skovejerne.

Dagens kursusdag i Odense viste klart, at medlemmer af vores forbund er villig til at bruge tid på at være skovkontakter.

Uden aftaler og tillid kommer vi ingen steder, når vi skal tale med skovejerne. Jægerne lægger meget store midler i skovejernes lommer. Det giver dem førsteret til mange private skove.

Men måske er der en optøning på vej. Er vi seriøse partnere kan vi være med til at vise, at forsvarlig drift også er muligt med os som brugere og partnere.

Vi kan noget med kort og gode oplevelser, som de private skovejerne efterspørger. Det er nu vi skal vise os som seriøse partnere, med vores kort og erfaring med at skabe folkesunde tilbud til langt flere end vi selv kan rumme.

Vi fik tanket synspunkter og viden fra Friluftsrådet over DIF til forbundets eget arbejde med at finde løsninger. En dag med vægtige indlæg fra Dorthe O. Andersen, over Bendt Frandsen til Ove Gasbjerg. En dag med tæt dialog og nyt tankegods for dem, der tager kontakten til skovejerne helt alvorligt.

Men det stopper ikke her. Adgangen til skovene og betaling herfor vil altid være på vores dagsorden. Lovgrundlaget vil aldrig give os en gratis adgang og afskaffe vores grundlæggende udfordring. Der er kun en vej – det er dialogen - for intet af det vi foretager os kan ske uden aftale.

Derfor brugte 23 en lørdag på at blive bedre og klogere.