Skip to main content

KHM Invest og DOF forlænger aftale

| Administrator | Nyheder 2007

KHM Invest og Dansk Orienterings-Forbund er blevet enige om at forlænge samarbejdet for endnu to år.

Forbundets statsautoriserede revisor igennem mange år, Finn Hother Madsen står bag KHM Invest, ApS.
Det er et investeringsselskab med adresse i Højbjørg.
Finn er selv orienteringsløber og medlem af OK Pan, Århus
Sponsoratet betyder, at KHM Invest igen støtter forbundet med 30.000 kr over to år.

KHM Invest går heller ikke af vejen for ved særlige lejligheder at udvide sponsoratet. Det gjorde firmaet således i fobindelse med VM 2006, hvor der var en ekstra belønnng til bedst placerede dame og herre.
Det gav en bonuscheck på 5.000 kr til henholdsvis Anne Konring Olesen for hendes 9. plads i sprint og Claus Blochs bronzemedalje i samme disciplin.