Nekrolog Torkil Laursen

En af de store ledere i dansk idræt og friluftspolitik er ikke mere.

Tidliger formand Ove Gasbjerg skriver om Torkil Laursen:

En af de store ledere i dansk idræt og friluftspolitik er ikke mere. Torkil døde forrige mandag i sit hjem i Ballerup, 87 år gammel. Torkil var i mange år i bestyrelserne for DIF (1974 – 91) og for Friluftsrådet (1977 – 90) og var i hans sidste del af perioden næstformand i begge organisationer. En af de ting som Torkil specielt huskes for, er hans "kamp" for, at udendørsidrætterne skulle erkende, at de havde et natur- og miljøansvar og at naturbrugere og –beskyttere generelt havde et fælles ansvar for igennem dialog og praktiske tiltag at komme til en fælles forståelse af, at der i naturen er plads til alle. For sin indsats for naturen er DIFs miljøpris ”Frøen Torkil" opkaldt efter Torkil.

Torkil var fra 1974 med til at opbygge Friluftsrådets struktur med centrale faste udvalg og decentrale amtsudvalg – fora, hvor Friluftsrådets mangfoldige organisationer kunne mødes for at vejlede beslutningstagerne i amter og styrelser i natur- og friluftslivsspørgsmål. En af Torkils store fortjenester var, at Friluftsrådet i høj grad kom til at fremstå som en helhed, selv om medlemsorganisationernes interesser spændte meget vidt.

Torkil voksende op lidt syd for Them i Midtjylland på gården Mønstedal. Torkil var ikke spået en akademisk uddannelse, idet han startede som karl på gårdene rundt om barndomshjemmet. Men sygdom gjorde, at Torkil ikke kunne klar det hårde fysiske arbejde og blev i stedet elev på Th. Langs Skole og tog senere ingeniøruddannelsen på Polyteknisk Læreanstalt i København.
Efter nogle år som ansat ved byggeriet af Glostrup sygehus startede Torkil sit eget rådgivende ingeniørfirma ”Torkil Laursen A/S” i 1957 - et firma som stadig lever i bedste velgående. Torkil gik ud af firmaet i 1986 efter en periode, hvor han havde sikret et generationsskifte ved at optage kompagnoner. Torkils ligefremme facon er stadig ånden i firmaet.

Torkils idræt var hele livet igennem orienteringsløb, hvor Torkil var dansk mester i 1950 og 51 som medlem af Akademisk Skytteforening. Allerede tidligt gik Torkil ind i forbundets ledelse og var dets anden formand fra 1967 til 1975. Torkil står som den, der med stor støtte til alle progressive kræfter i forbundet bragte orienteringsløb frem til en moderne idræt, fra at have være en "teoretisk" idræt for nørder til en idræt for alle med moderne teknisk udstyr og nye moderne o-kort med international standard tegnet af entusiastiske orienteringsløbere.

Som kronen på værket lykkedes det Torkil i 1974 at få VM til Danmark. Det blev en kæmpe succes både sportsligt og PR-mæssigt med bl.a. Dronning Margrethes overrækkelse af verdensmesterskabsmedaljen til Dansk Orienterings Forbunds første og i mange år eneste verdensmester, Mona Nørgaard. Ved sin afgang som formand indstiftede Torkil "Organisatoren" en jernskulptur, som hvert år siden er blevet uddelt til en person, som har gjort en særlig indsats på det organisatoriske område. I 1990 blev Torkil udnævnt til æresmedlem i forbundet.

Torkil have et livet igennem en stor interesse for kunst, specielt malerier, og opkøbte livet igennem mange kunstværker, som var i og udenfor hans hjem, og han var godt kendt i gallerikredse og havde bl.a. i nu afdøde Willy Omme, Galleri Moderne i Silkeborg, en rigtig god ven. Men passionen rakte også til, at der, hvor Torkil havde indflydelse, sørgede han for, at der også blev afsat penge til kunst, og han har bl.a. derigennem været med til at sætte sit tydelige præg på Idrættens Hus i Brøndby.
Torkil havde en evne til at huske folk og havde et meget bredt netværk, som mange har haft megen glæde af.
Torkil var altid parat til at hjælpe med gode råd til det frivilligt arbejde, og var en af nøglepersonerne i oprettelse af Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole, hvor han også i en lang periode var bestyrelsesmedlem.

Torkils interesse for naturen betød også, at han på opkøbte jorde i Midtjylland, bl.a. hans barndomshjem, gennemførte naturgenopretningsprojekter længe før det blev en del af den officielle danske naturpolitik.
Torkils adelsmærker var hans utrolige hukommelse og ligefremme charmerende til tider lidt provokerende sprog, og at Torkil altid var den samme uanset, om han snakkede med dronningen, sognerådsmedlemmer ude i sognene, når han skulle skaffe arbejde til firmaet eller vennerne i de frivillige organisationer.

Torkil efterlader sig 3 børn, børnebørn og oldebørn.

Ære være Torkils minde.

Torkil bliver bisat på fredag d. 14. Nov kl. 13 fra Skovvejskirken, Digterparken 1 Ballerup