Skip to main content

Tisvilde Hegn OK tror på sejr i weekendens DM

| Administrator | Nyheder 2008

6 klubber dyster søndag om sejren i COWI-ligaen 2008

Søndag afvikles finalen i COWI-ligaen også kaldet DM for klubhold. Danmarks seks bedste orienteringsklubber stiller op med over 400 løbere i alderen fra 8 til 80 år. Konkurrencen afvikles i Hjermind Skov hvor Randers OK er arrangør. Klubberne i finalen er: OK Pan Århus, Silkeborg OK, Odense OK, OK Snab fra Vejle, Tisvilde Hegn OK og FIF Hillerød Orientering.

Tim Falck Weber, formand for de forsvarende mestre fra Tisvilde Hegn OK fortæller: ” Vi går efter at vinde igen i år – vort hold er stærkere end i 2007, så vinderchancerne er gode”. Tim pointerer dog at han har stor respekt for konkurrenterne fra især OK Pan Århus; ”De ser rigtig stærke ud og bliver nok vor værste konkurrent sammen med Silkeborg OK og FIF Hillerød, som jeg bestemt også har stor respekt for”.

Tim fortæller videre, at weekendens DM for Tisvilde Hegn OK handler om, at give klubben en oplevelse sammen. Denne konkurrence er vigtigt for klubsammenholdet og giver os mulighed for at tage af sted sammen som klub. Dermed kan vi udbygge venskaber og relationer til hinanden.

Yderligere information på løbets hjemmeside, link herunder.







http://www.randers-ok.dk/lob/20081005/indbydelse.html