Skip to main content

Ny breddekonsulent

| Administrator | Nyheder 2008

Erfaring, viden og indsigt er på vej til klubberne

Gert Nielsen, Allerød OK, bliver forbundets nye breddekonsulent. Gert har igennem mange år været en aktiv del af DOF - både som ungdomsløber, eliteløber, klubformand, klubtræner, TKC-træner, juniorlandstræner, IOF –advisor, banelægger ved EM og NOC, stævnekontrollant etc. Så det er en særdeles erfaren og dygtig breddekonsulent vi får glæde af. Arbejdsmæssigt har Gert en fortid hos IBM, WM-data, Symantec og senest Post Danmark og nu er tiden kommet til DOF.

Gert startede som orienteringsløber i 1971, og lige siden har han været bidt af sporten. Som nævnt i ovenstående så har Gert igennem årene påtaget sig et hav af opgaver af forskellig karakter, og dette erfaringsgrundlag kommer nu klubberne til gode. Gert besidder en enorm viden om alt fra foreningsarbejde til orienteringstekniske detaljer, og håbet er at klubberne vil bruge Gerts viden, så klubarbejdet fortsat kan udvikles sig. Der er ingen tvivl om, at foreningslivet i Danmark er under pres fra andre aktører, men der er heller ikke tvivl om, at klubberne i forbundet har noget at byde på. Hvis kvaliteten af vores træninger, stævner og det sociale liv er i top, så vil flere folk komme til. Kombinationen af natur, motion, personlige udfordringer, sundhed og et socialt fællesskab er noget mange efterspørger, og det er den kombination vi har. Og netop her kan Gert hjælpe klubben med udviklende tiltag.

De første projekter Gert kommer til at arbejde med er træner/leder uddannelse, MTB-O integration, hverdagsstævner og godt idrætsmiljø for børn og unge. Udover disse projekter så skal succesen med ”Poster i skoven” føres videre.

Ansættelsen sker i samarbejde med DIF og ydelserne fra breddekonsulenten til klubben er gratis. Eneste forudsætning for et samarbejde er, at klubben er interesseret i at udvikle klubarbejdet.

Spørgsmål til ovenstående rettest til:
Mads Ingvardsen
+ 45 41969370
mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.