Skip to main content

6 danskere videre til finalerne ved EM

| Administrator | Nyheder 2008

God start ved formiddagens kvalifikation til sprintfinalerne

Her mandag morgen, blev det en god start for de danske sprintløbere. Alle individuelle konkurrencer ved EM består af en kvalifikation og en finale, hvor kun de 51 bedste fra kvalifikationen får lov til at løbe om Europamesterskabet. Dameklassen havde 82 til start og herreklassen 105, hvorfor der er hård kamp om finalepladserne. Rent praktisk er kvalifikationen delt op i 3 heat, hvorfra de 17 bedste i hvert heat går videre.

Hos damerne er Signe Søes videre til finalerne med en fornem 2. plads i hendes heat. Signe udtaler efter kvalifikationen: ” Jeg var glad for at mærke at tempoet var OK – nu håber jeg bare finalen bliver mere teknisk krævende”. Signe var efter løbet igennem til TV2 morgensporten som lavede en lille historie, som blev sendt i landsdækkende morgen TV.

Hos herrerne klarede fem ud af seks sig videre til finalerne:

Rasmus Djurhuus, FIF Hillerød nr. 17
Rasmus Søes, Farum OK nr. 14
Claus Hallingdal Bloch, OK Pan Århus nr. 24
Mikkel Lund, Faaborg OK nr. 9
Christian Nielsen, Faaborg OK nr. 4
Rune Olsen, Tisvilde Hegn OK nr. 12

Mikkels Lund lavede en flot kontrolleret indsats med en sikker 9. plads. Hans kommentar til sin egen præstation i kvalifikationen var ” Det gik godt og jeg lavede igen fejl – nu er jeg klar til finalen”.

Christian Nielsen havde ligeledes en fornem kvalifikation med en 4. plads i sit heat. Dejlig bekræftelse af at han er tilbage i verdenseliten.

Ane Linde & Claus Hallingdal Bloch er desværre ude af medaljekampen efter præstationer der ikke rakte til finalen.

Danskerne der er videre til finalen, som løbes med start kl. 14:30 (dansk tid) har alle gode muligheder for topplaceringer – følg med live fra arrangørernes hjemmeside.

Link til live resultater herunder

http://www.eoc2008.lv/