Skip to main content

Hård dag for eliten i de skånske bakker

| Administrator | Nyheder 2008

Thomas Jensen & Signe Søes vandt i 25 graders sommervarme

Søndag var sommeren kommet til Skåne. Det mærkede deltagerne i 5. afdeling af Trimtex Cup, som samtidigt var testløb, med henblik på udtagelse af landsholdende til årets internationale begivenheder. Den lange distance var 8,8 km for damerne og hele 14,6 for herrerne, så de fleste var rigtigt godt brugt efter turen rundt i det kuperede terræn. Sommervarmen var perfekt set fra udtagelsesledelsens synspunkt – det bliver sikkert mindst lige så varmt til EM i Letland og VM i Tjekkiet – så på den vis fra varmen meget velkommen.

Hos damerne var det for tredje løb i træk, stortalentet Signe Søes der var hurtigst. Signe var ikke tilfreds med sit løb, men i mål var hun alligevel 8 minutter foran Ane Linde på andenpladsen. Pigerne løber begge for OK Pan Århus. Efter konkurrencen kunne klubkammeraterne ønske hinanden tillykke. Præstationen gav nemlig samtidig en billet til EM med landsholdet. Signe og Ane brev udtaget sammen med Line Søderlund fra Farum OK og Maja Alm HTF Haderslev, som var forhåndsudtaget.

EM holdet hos herrerne er ikke klart endnu. Landstræner Åke Jönsson er gået i tænkeboks og melder først herreholdet ud senere.

Herreklassen blev et meget tæt opgør med de 5. første løbere inden for et minut efter mere end 1½ times fight i skoven. En ”old boys” og en junior endte med, at trække de længste stå. Veteranen Thomas Jensen, Tisvilde Hegn OK vandt med 1. sekund foran den tidligere junior Verdensmester Søren Bobach fra Silkeborg OK. 10-Mila vinderen Rasmus Djurhuus fra FIF Hillerød fik en flot 3. plads.

Resultaterne betyder at Line Søderlund, Farum OK og Christian Christensen fra OK Pan Århus fører den danske rangliste for henholdsvis damer og herrer.

Resultater:

Damer\t8.800 meter 18 poster

1.\tSigne Søes\t\tOK Pan Århus\t68:06
2.\tAne Linde\t\tOK Pan Århus\t76:53
3.\tLine Søderlund\tFarum OK\t\t80:09

Herrer\t14.600 meter\t26 poster

1. \tThomas Jensen\tTisvilde Hegn OK\t90:32
2.\tSøren Bobach\tSilkeborg OK\t90:33
3.\tRasmus Djurhuus\tFIF Hillerød\t\t90:56

Alle resultater vi link herunder



http://www.pan-kristianstad.nu/arrangemang/DEN%20test-08/start.html