Skip to main content

Signe Søes viser verdensklasse til Spring Cup

| Administrator | Nyheder 2008

Unge danske Signe Søes vinder suverænt i Grib Skov – hun er på vej mod verdenstoppen i orientering

1.300 orienteringsløbere, fra det meste af Europa, løb i dag den individuelle afdeling af Spring Cup i Orientering.


Dagen bød på fantastiske resultater til de seje danske orienteringspiger. Pigerne gjorde rent bord i alle tre elitekasser – vi er bedst hos både juniorerne og seniorerne – fantastisk start på den internationale orienteringssæson for Danmark.


I dameeliteklassen, stillede 69 løbere op til en benhård konkurrence, i det spændende terræn lidt nord for Hillerød. Signe Søes, der løber for svenske IFK Lidingö SOK, havde et fysisk rigtigt godt løb. Signe udtaler ”jeg føler mig godt løbende og har løbet virkelig stærkt, men jeg lavede for mange tekniske fejl i det høje tempo”. Helt åbenlyst er Signes form, her i starten af orienteringssæsonen, rigtig god. Signe vandt dagens konkurrence over flere tidligere verdensmestre, heriblandt verdensranglistens nr. 1. Simone Niggli fra Schweiz.


Hos juniorpigerne viste de bedste danskere også meget høj klasse. Pigerne gjorde rent bord i begge juniorklasser. Signe Klinting fra FIF Hillerød og Maja Alm, som løber for Ulricehamns OK vandt hver deres klasse og beviser dermed, at pigerne i dansk orientering pt. er suverænt gode.


I morgen får Maja Alm sin debut, på verdens måske bedste damestafethold. Maja skal, sammen med sine to nye klubkammerater, fra svenske Ulricehamns OK vise de andre, hvor skabet skal stå. Jenny & Simone, som Maja i morgen skal løbe på hold med, er begge tidligere verdensmestre og ifølge Maja, har de begge bedt hende om, at tage sig af den afgørende sidstetur på staffeten - lidt af en tillidserklæring til det unge danske supertalent.


Stafetten afvikles i morgen i Grib Skov – det bliver spændende…


Link til Spring Cups hjemmeside med alle resultater fra dagens konkurrencer nederst.


Udvalgte resultater:

D 17 – 18 Elite\t6.200 meter \t16 poster

1.\tSigne Klinting\tFIF Hillerød\t\t41:25
2.\tIda Bobach\t \tSilkeborg OK\t42:21
3.\tPaulina Faron\tStrzala Wiel, Pol\t47:16

D 19 – 20 Elite\t6.400 meter\t16 poster

1.\tMaja Alm\t\tUlrichehamns OK\t42:23
2.\tSimona Karochova\tChech Junior Team\t44:40
3.\tKine Hallan Steiwer\tLillomarka O-lag\t45:11
\t
D 21 Elite\t\t9.400 meter\t22 poster

1.\tSigne Søes\t\tIFK Lindingö SOK\t55:17
2.\tVroni König-Salmi\tTurun Suunnistajat\t56:47
3.\tEmma Andersson\tSävedalens AIK\t59:20

H 17 – 18 Elite\t9.000 meter \t19 poster

1.\tMatthias Kyburz\tSwiss Junior Team\t48:25
2.\tRasmus Thrane Hansen\tOK Pan-Kristianstad\t48:26
3\tBjarne Friedrichs\tGerman Junior Team\t52:06

H 19 – 20 Elite\t9.400 meter\t21 poster

1.\tStepan Kodeda\tChech Junior Team\t49:12
2.\tAdam Chromy\tChech Junior Team\t49:16
3.\tVictor Silvemark\tDalaportens OL\t51:35
4.\tRasmus Kiilerich Kragh\tSkive AMOK\t51:41\t

H 21 Elite\t\t13.100 meter\t25 poster

1.\tErik Öhlund\t\tUlricehamns OK\t1:04:31
2.\tDominik Koch\tUlricehamns OK\t1:06:52
3. \tYuri Omelchenko\tOK Orion\t\t1:07:44
5.\tThomas Jensen\tFarum Tisvilde OK\t1:07:47




http://www.springcup.dk/springcup/