Skip to main content

Maja Alm – Årets Orienteringsløber 2007

| Administrator | Nyheder 2008

Orienteringsløberne er vilde med Maja Alm

Maja Alm – Årets Orienteringsløber 2007


Maja Alm har gennem hele sæsonen 2007 været blandt verdens bedste juniorpiger. Maja blev Nordisk mester på mellemdistance og fik sølv på stafetten. Senere fulgte hun op i Australien med Junior-VM bronze på sprint, og sejre i både sprint og stafet til JEC i Frankrig. Ved verdens største orienteringsløb ”O-Ringen” i Sverige blev det envidere til en samlet sejr, som den første danske junior nogensinde.


Kåringen til Årets orienteringsløber er en stor ære. Det er nemlig en afstemning, hvor det er udøvere af samme idrætsgren der afgiver stemmerne. I årets afstemning deltog hele 321 orienteringsløbere og ialt 192 af dem stemte på unge Maja Alm fra HTF-Haderslev.

Maja var en klar nr. 1 i alle kredse. Især i Sydkredsen tog hun rigtigt godt for sig, af de afgivne stemmer – klubkammeraterne fra Haderslev har virkelig været flittige i afstemningen!

Orienteringsforbundets medlemmer havde Signe Søes som nr. 2 mens Mikkel Lund, Søren Bobach og Juniordamelandsholdet deler tredjepladsen.

Vindere af lodtrækningen blev:

Carsten Lausten OO & Flemming Jessen HTF.
Der er en Trimtex- landsholdstrøje med autografer fra alle landsholdsløberne på vej til Jer.