Skip to main content

En lovende dansk dag

| Administrator | Nyheder 2009

Maja Alm leverede i dag sin hidtil bedste præstation i et World Cup løb. Ligeledes løb debutanten Søren Bobach et rigtig flot løb.

I dagens World Cup afdeling i Zurich Schweiz, stillede Danmark med hold, bestående af Signe Søes og unge lovende talenter.

Maja Alm der i år allerede ved flere lejligheder, har vist lovende takter, leverede i dag sit hidtil bedste World Cup løb og blev en flot nr. 11, bare 2:43 efter vinderen Simone Niggli-Luder fra Schweiz. Signe Søes havde ikke sin bedste dag, men leverede trods det en fin præstation og blev nr. 13 3:26 efter vinderen.
Blandt herrerne var det debuttanten Søren Bobach der leverede dagens bedste danske præstation. I sit første World Cup løb blev han en flot nr. 27, 3:26 min efter vinderen Daniel Hubmann fra Schweiz. Bare et sekunder efter, på en 28. plads, fulgte Christian Christensen.

Dagens resultater betyder at Danmark i morgen stiller med 2 kvinder og 2 herrer i World Cup finalen. Søren Bobach formåede at løbe sig ind i finalen, men desværre skubbede han derved Tue Lassen udenfor. Derudover starter Signe Søes, Maja Alm og Christian Christensen.


Damer 4.9 km, 20 poster
1 Simone Niggli-Luder SUI 35:12 (100)
2 Helena Jansson SWE 35:20 (80)
3 Dana Brožková CZE 35:55 (60)
11 Maja Alm DEN 37:55 (30)
13 Signe Søes DEN 38:38 (28)
42 Zenia Hejlskov Mogensen DEN 46:16 (0)

Herrer 5.6 km, 23 poster
1 Daniel Hubmann SUI 31:50 (100)
2 Mikhail Mamleev ITA 32:38 (80)
3 David Andersson SWE 32:53 (60)
27 Søren Bobach DEN 35:16 (14)
28 Christian Christensen DEN 35:17 (13)
42 Tue Lassen DEN 37:05 (0)
44 Christian Bobach DEN 37:28 (0)

http://iof.6prog.org/WR_Event.aspx?eid=1529&hi=SUI246