Skip to main content

Nyt reglement 2011

| Administrator | Nyheder 2010

Reglement 2011 blev vedtaget af hovedbestyrelsen på mødet den 17. november 2010.

En nedsat arbejdsgruppe har udarbejdet Reglement 2011 på grundlag af de op mod 100 forslag, der blev indsendt til ændringer i forhold til Reglement 2009.

Arbejdsgruppen realitetsbehandlede ændringsforslag af substantiel karakter, medens ændringsforslag af redaktionel art blev udskudt til behandling ved ændringsprocessen hen mod Reglement 2013. Forslagene er med andre ord gemt, men ikke glemt.

De gennemførte ændringer er i margenen markeret med en pil ud for den ændrede paragraf eller stykke i paragraffen. Blandt de væsentligste ændringer kan nævnes:

- Startret ved DM/FM arrangementer har enhver, der er medlem af en dansk klub eller en klub under et andet IOF-forbund.
- Medaljer uddeles uanset antallet af tilmeldte i de enkelte klasser, dog kun til medlemmer af danske klubber som enten er danske statsborgere eller på stævnedagen er tilmeldt Folkeregistret i Danmark.
- Der er oprettet en del nye klasser ved DM/FM, såvel individuelt som i stafet.

Som nævnt i omtalen af HB-mødet på hjemmesiden den 19. november 2010 går behandling af forslaget om ændring af divisionsturneringen i gang snarest med henblik på, at eventuelle ændringer træder i. kraft den 1. januar 2012.

http://www.do-f.dk/forbund/dok/regel/2011_reglement.pdf