Skip to main content

Drømmer du om en plads i junioreliten?

| Administrator | Nyheder 2010

Efter en sæson med utrolig mange flotte U-16 og juniorresultater, skal den kommende Juniorelite for 2011 udtages. Du har nu muligheden for at tilkendegive din interesse.

Snart skal Junioreliten for 2011 udtages. I den forbindelse vil juniortrænerne give alle juniorløbere født i årgangene 1991-1994 muligheden for at tilkendegive deres interesse for en plads i Junioreliten. Juniortrænerne gør opmærksom på, at der kun undtagelsesvis bliver optaget 16-årige i gruppen

Skemaet skal udfyldes af de juniorløbere, som har ambitioner om at komme i junioreliten til næste år.
Skemaet er tænkt som et værktøj, der skal hjælpe med at blive afklaret om de valg og prioriteringer, en plads i Junioreliten stiller. En bevidstgørelse, som ligger i tråd med det øvrige talentudviklingsarbejde indenfor DOF. I skemaet er der også plads til TC-træneren , som også skal give sin vurdering af løberen.

Fra Junioreliteledelsens side, ønsker man herved at hjælpe juniorerne med at blive bevidste om deres valg og de krav, som en plads i Junioreliten stiller. Der er ikke tale om nye krav eller forventninger i forhold til tidligere. Men ved at udfylde skemaet vil de forventninger juniortrænerne har til løbere i junioreliten blive tydeliggjort, ligesom trænerne håber, at skemaet kan blive en hjælp for den enkelte løber til at udvikle sig yderligere som orienteringsløber.

Juniortrænernes endelige vurdering vil blive foretaget på baggrund af de allerede udmeldte udtagelseskriterier, og skemaet vil blive brugt som et supplement hertil.

Juniortrænerne understreger, at tilkendegivelsen ikke er en garanti for, at man bliver optaget i Junioreliten i den kommende sæson, men har man drømmen om at blive optaget, opfordres man til at indsende skemaet.
Skemaet skal være juniortrænerne i hænde senest d. 18. oktober.
Lars Lindstrøm (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.)

Junioreliten 2011 offentliggøres herefter på DOF’s hjemmeside d. 1. november 2010. Der udtages ikke et fast antal piger og drenge, selvom der tilstræbes ligevægt kønnene imellem.

Skemaet finder du på nedenstående link.

http://elite.do-f.dk/elite/pdf/junior2011.pdf