Skip to main content

Dansk medaljeregn i Skotland

| Administrator | Nyheder 2010

Langdistance ved JEC bød på seks medaljer og en 4.plads til juniorerne

Det er så sandelig høsttid!
Sådan! - De danske juniorer høstede halvdelen af medaljerne i dagens langdistance!

Der var dansk trængsel på medaljeskamlen, da de tolv medaljer skulle deles ud. Seks medaljer blev hængt om halsen på de danske juniorer ved den sidste konkurrence ved det uofficielle Europamesterskab.

Ligesom i sprinten sørgede Ida Bobach og Emma Klingenberg i W20 for dansk dobbelt sejr – guld og sølv til Danmark.
Ita Klingenberg og Stine Bagger Hagner i klassen W18 gjorde dem næsten kunsten efter med en sølv- og en bronzemedalje. Kun henholdsvis 2 og 6 sekunder fra guldet!

Drengene gjorde det også flot.
Marius Thrane Ødum vandt guld i M18 og hos ”de gamle drenge” løb Søren Schwartz Sørensen sølvet hjem. Her kom Rasmus Thrane Hansen også på podiet med en fjerde plads - sølle 11 sek fra bronzen.

Turen til Skotland har ikke bare budt på tre tætte JEC-konkurrencer, hvor der har været maksimal pres for at opnå bedst mulige resultater.
Juniorerne brugte også turen til at se frem mod 2011. Fem træningspas har været indlagt for at udnytte muligheden til at træne i meget forskellige terræntyper.

W18 - 7,9 km – 75 m – 25 poster:
1. Franziska Döring, Schweitz 54:26
2. Ita Klingenberg 54:28
3. Stine Bagger Hagner 54:32
12. Astrid Ank Jørgensen 57:48
32. Cæcilie Christoffersen 1:05:14

W20 – 8,8 km – 80 m – 29 poster:
1. Ida Bobach 56:05
2. Emma Klingenberg 57:11
3. Karina Fershalova, Rusland 59:01
15. Camilla Søgaard 1:05:19

M 18 - 11,0 km - 90 m - 30 poster:
1. Marius Thrane Ødum 58:21
2. Hakon Westergard, Norge 1:0014
3. Eskil Kinneberg, Norge 1:00:21
8. Jakob Ekhard Edsen 1:03:21
14. Mikkel Sørensen 1:05:32
18. Lars Hjerrild 1:07:23

M 20 - 11,7 km - 100m - 30 poster:
1. Lucas Basset, Frankrig 1:02:12
2. Søren Schwartz Sørensen 1:02:57
3. Florian Howard, schweitz 1:03:44
4. Rasmus Thrane Hansen 1:03:55
10. Andreas Hougaard Boesen 1:05:18


http://o-results.net/live