Skip to main content

WOC-udtagelsesløb 2.- 4.juli i Norge

| Administrator | Nyheder 2010

Og et godt resultat fra Rasmus Søes før Nordic Tour.

Landstræneren Åke Jönsson vil gøre alle interesserede eliteløbere opmærksomme på, at fristen for at tilmelde sig udtagelsesløbene til WOC nærmer sig stærkt (22.6). Det foregår i Verdal og tilmeldingen kan foregå via hjemmesiden http://craft10.verdal-ok.net , hvor man bare skal vælge klassen Danmark, hhv herrer og damer. Udtagelseskriterierne er som følger:

Verdensmesterskaberne (WOC), Trondheim, Norge 5/8- 15/8
(W-Cup afd. 7-9) og Pre-camp Trondheim 12/7-15/7

Holdstørrelse: max 3 damer + 6 herrer afhængig af niveau og økonomi.
Hold: Topelitegruppen og udviklingsgruppen er forhåndsudtaget. Der suppleres sandsynligvis
med 3 herreløbere.
Udtagelse: senest tirsdag d. 6/7
Udtagelsesgrundlag:
· EOC-resultater (30/5-6/6)
· World Cup-resultater (18-26/6)
· Internationale topresultater 2010
· Max 4 iagttagelsesløbi som anmeldes til landstræneren senest XX. Iagttagelsesløbenei
kan revideres ved skadeproblemer eller sygdom.
· Det er et krav at deltage i Craft Cup løb i Verdal i beg af juli. Det forventes at man
stiller op i alle 3 konkurrencer.
· De generelle skønskriterier - se ovenfor

Rasmus Søes brugte i øvrigt weekenden til at løbe 3 løb i den svenske eliteserie, og specielt på sprinten i søndags var han skarp, og blev nr 4. Det lover godt for Rasmus' form op til netop de sprintbetonede løb i Nordic Tour.