Skip to main content

Brand i Gyttegård Plantage

| Administrator | Nyheder 2011

Men ingen større konsekvenser for DM Lang.

Fra K. K. Terkelsen lyder det:

Lørdag eftermiddag hørte vi den skræmmende nyhed: Gyttegård brænder.

Mine første tanker: Skulle der findes alternativer for årets DM Lang terræn? Var mange timers rekognosceringsarbejde nu gået op i flammer. Der var indslag i TV Syd og landsdækkende TV2 om aftenen. Det var lidt svært helt nøjagtigt at finde ud af hvor i Gyttegård, det brændte. Der blev alene meldt om skov vest for Billund ved Hejnsvig, og at det drejede sig om 200 ha.

På vej hjem fra søndagens løb i Blåbjerg var Søren Germann og jeg forbi stedet for at få syn for sagen.
Efter at have set det var vi mere rolige. Det så, set med DM Lang øjne, ikke så slemt ud. Det brændte område ligger 'alene' sydøst for vej 425 mellem
Hejnsvig og Billund. Specielt et moseområde, som vi i forvejen ikke måtte komme i var svedet grundigt af, men mange træer synes uberørt og iøvrigt ligger 1/3 af det brændte uden for det kortområde, vi arbejder med.

Vi måtte i går eftermiddags ikke komme ind i området, hvor efterslukningen fortsat var i gang, men set fra mosekanten ved Billund-Hejnsvig vejen skulle det fortsat være muligt at lave baner i området.

Vi tog beroliget hjem.

http://gorm-jelling.dk/loeb/dmlang2011/