Skip to main content

Pæne danske resultater i Portugal

| Administrator | Nyheder 2011

Flere topplaceringer til landsholdet

Uden at man skal lægge alt for meget i det, da de 2 første konkurrencer i Portugal O'Meeting ikke var specielt højt prioriteret på træningssamlingen, er det da tilfredsstillende at konstatere, at der har været flere topplaceringer til de danske løbere. På lørdagens langdistance blev Signe Søes nr 3, dog langt efter suveræne Simone Niggli, og på søndagens mellemdistance var det Maja Alm, der var med i toppen som nr 2 efter igen suveræne Simone Niggli.

Men søndag ville herrerne så ikke stå tilbage, og Søren Bobach blev en flot nr 2, ca 1½ min efter Thierry Gueorgiou og Tue Lassen blev nr 4 et lille minut efter Søren.

Af de unge debutanter klarede Signe Klinting en pæn 14. plads, og Søren Schwartz Sørensen har begge dage klaret sig mere end fornuftigt.

Udenfor superelite-rækkerne kan det da også nævnes, at Marius Thrane Ødum og Andreas Boesen blev hhv nr 1 og 2 i den lidt kortere eliteklasse.

Det skal blive spændende at følge dem i dagens WRE-løb som igen er en mellemdistance, hvor oplægget er "max tempo". Resultaterne kan følges via nedenstående link.

http://www.gd4caminhos.com/eventos/pom2011/en/pom2011/event-programme