Skip to main content

Tøser i terræn - orienteringsstævne for kvinder

| Administrator | Nyheder 2011

Lørdag den 30. april 2011 i Præstevang Skov

Du kan kravle, du kan gå, du kan spæne af sted på det allerførste orienteringsløb for kvinder i alle aldre - uden skelen til kropsformer og kondital. Og tag du bare dine børn med. Løbet er Danmarks første orienteringsløb arrangeret for og af kvinder.
Naturen er parat sammen med Lyserød Lørdag til at sætte fokus på brystkræft, en lørdag skabt i et tæt samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og Dansk Orienteringsforbund.

OVERSKUDDET fra stævnet går til Kræftens Bekæmpelse.
Meld dig til en herlig udfordring med børnebane eller mellemsvær bane for dig, der prøver det første gang. Hvis du hører til de hårdføre, som er vant til orienteringsløb, er der også lagt en rute for dig.
Stævnet foregår på Byskolen i Hillerød den 30.april mellem kl. 13-14.
Stævnepladsen er på Byskolen, Carlsbergvej i Hillerød (KRAK 64, K5). Parkering på omkringliggende P-pladser. S-toget linie E kører næsten lige til døren.

http://www.toeser-i-terraen.dk/