Skip to main content

Sundhedspris til Horsens OK

| Administrator | Nyheder 2011

Ved den lokale Sport Award fest i Horsens lørdag aften vandt Horsens Orienteringsklub Sundhedsprisen på 10.000 kr.

Prisen blev vundet på baggrund af klubbens arrangement med Sund Idræt i byen - et tilbud om orientering til byens borgere i byens grønne områder. Yderligere begrundelse var udbredelsen af Find vej i Danmark projekterne i Horsens. Også de mange løb for byens skoler og afholdelsen af Naturløbet er positive tiltag, samt frugt til klubbens ungdom efter den ugentlige træning

- Som formand for klubben er jeg meget glad og stolt over prisen, udtaler Lars Sørensen, Horsens OK.