Skip to main content

Rikke Kornvig årets MTB-O-rytter 2010

| Administrator | Nyheder 2011

I tæt opgør med Erik Skovgaard Knudsen

VM-guld i stafet, VM sølv på mellemdistance i Portugal og World Cup sejr i Italien var lige netop tilstrækkeligt til at sikre Rikke Kornvig, OK PAN Århus, 5,5 points mod Erik Skovgaard Knudsen, Faaborg OK, der fik 5 points i afstemningen om at blive årets MTB-O-rytter. Damestafetholdet fik 4,5 point og Andreas Konring 3 points


Rikkes kapacitet bliver yderligere understreget af, at hun også vandt DM MTB marathon - altså MTB uden et kort på styret.

Erik må således slå sig til tåls med sølv- og bronzemedaljerne fra VM og den samlede World Cup sejr.

Der blev i alt afgivet 172 stemmer. Stemmeafgivningen viser endvidere, at flere af kandidaterne har en meget fin lokal opbakning.

Når man kigger på pointtildelingen, kan man yderligere se, at damestafetholdet, som Rikke jo selv var en central del af, fik flere points end Rikke i Østkredsen og præcis lige så mange i Syd, hvorfor hun var tæt på at blive udkonkurreret af sin egen succes.

Men sådan gik det altså ikke og hefra skal lyde et stort til lykke til Rikke og et kæmpe held og lykke til Danmarks fantastiske MTB-O-landshold i 2011.