Skip to main content

Øvelser til skolerne er nu på nettet

| Administrator | Nyheder 2012

Forårets skolesatsning ’Lær at finde vej’ tager for alvor form nu. 3500 elever fordelt på 41 skoler er indtil videre tilmeldt, og nu er øvelserne tilgængelige på nettet.

Op til ’Find vej i Danmark’-dagen og et stort skolemesterskab 13. april 2013 kan alle skoler i landet ganske gratis deltage i forløbet ’Lær at finde vej – Bliv skarp til skolemesterskabet 13. april’. Tilmeldingen er åben frem til 10. februar 2013 på www.findveji.dk under menupunktet ’Lær at finde vej’.

Foreløbig har 41 skoler (3500 elever) tilmeldt sig, men der er plads til mange flere. Alle orienteringsklubber kan få tilsendt informationsmateriale om ’Lær at finde vej’, der kan leveres til skolerne (send en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.).

Tilmeldte skoler får i uge 10 tilsendt hæftet ’ORIENTERING – Lær at finde vej’ til alle tilmeldte elever, øvelseskort til fem lektioner om orientering og invitationer til ’Find vej i Danmark’-dagen 2013.

Nu er øvelseskortene klar. Find dem via dette link:
http://www.findveji.dk/uploads/aktivitetskort_print.pdf

Der skal lyde en stor opfordring til alle klubber om at kontakte lokale skoler – ikke mindst de klubber, der afholder events på Find vej i Danmark-dagen 2013.

http://www.findveji.dk/index.php/info-om-lar-at-finde-vej-og-find-vej-skolemesterskabet.html