Skip to main content

Låge nr 20: Danish Spring i Gribskov

| Administrator | Nyheder 2012

OK Øst Birkerød inviterer alle o-løbere med til at starte sæsonen med et brag til foråret

For andet år inviterer vi til en intens weekend med mellemdistance med samlet start, natstafet og dagstafet på 24 timer. Vi har arbejdet hårdt på at kunne præsentere en endnu bedre konkurrence end sidste år, og på www.danishspring.dk, kan du se det fulde program.
 
Danish Spring er helt obligatorisk for eliten - og alle dem, der er i hælene på dem. Det er en mulighed for at konkurrere mod de allerbedste, teste stafetformen inden 10Mila, og til at tjene point til verdensranglisten og de danske ranglister. Det er nu, alle træningstimerne i sne og slud giver pote.
 
Men Danish Spring er også en mulighed for alle andre for at løbe et internationalt kvalitetsstævne på dansk grund. Der vil være klasser for både unge og ældre løbere i alle 3 discipliner, med banelængder der gør det udfordrende, men også realistisk at stille op i alle 3 løb. 
 
Så når du alligevel løber NatCup eller NightChamp hele vinteren, var det måske sagen at samle et stafethold og se, om I kan slå naboklubben til foråret? Klubbens yngre løbere kan få en holdoplevelse og prøver kræfter med et internationalt stævne, og alle kan heppe med, når Pan-pigerne kæmper om sejren.
 
Danish Spring finder i år sted d. 16-17. marts i Gribskov Mårum med stævneplads midt i skoven.
Indsendt af Helle Clausen / OK Øst


http://www.danishspring.dk