Skip to main content

Gode erfaringer med Klub-o-meter

| Administrator | Nyheder 2012

Udviklingsværktøjet Klub-o-meter har været anvendt i flere klubber nu. DOF’s udviklingskonsulenter har prøvet det af både webbaseret og i papirudgaven.

Processen har været forskellig fra klub til klub, men Klub-o-meter har siden 2011 været meget gavnligt som værktøj i klubber, der gerne vil udvikle sig.

Klub-o-meteret er et udviklingsværktøj, hvor klubbens medlemmer typisk vurderer klubbens status på ca. 30 punkter. Det kan for eksempel være punkter som medlemsinvolvering, uddannelse af trænere og afholdelse af sociale klubarrangementer. I webudgaven vurderer medlemmerne derefter, hvor vigtige de forskellige punkter er for dem.

Resultaterne bruges typisk som udgangspunkt for en diskussion af fremtidige målsætninger på en klubaften – og undersøgelsen kan gentages år efter år.

OK SNAB var den første klub, der prøvede webversionen. Udviklingskonsulent Martin Hedal præsenterede resultaterne på en klubaften. Klubbens formand Henrik Nygaard Jensen fortæller her om erfaringerne med Klub-o-meter:

”Vi valgte indledningsvis at modificere lidt i Martins spørgsmål, så de passede til vores klub. Distribution til medlemmerne via adresselisten i O-service gjorde det nemt, hurtigt og uden omkostninger. Vi fik en pæn besvarelsesprocent, hvilket jeg tror skyldes, at det var let for medlemmerne at svare elektronisk.
Besvarelsen og den efterfølgende klubaften med Martin gjorde det tydeligt, hvad der fungerede godt, og hvor der var brug for en indsats, samt hvordan de enkelte områder blev vægtet af medlemmerne. Bestyrelsen fik hermed nogle klare prioriteter for vores arbejde.
F.eks. vidste vi inderst inde godt, at korttegning nok burde have et større fokus, men det var bare ikke rigtig sket. NU stod det nummer et på listen, og vi måtte gøre noget. Her knap et år efter har vi fået etableret et stærkt kortudvalg, der er afholdt klubaften for interesserede i korttegning, og der er etableret nye korttegningsprojekter med nye korttegnere. Jeg ser det som naturligt, at vi igen efter 2 år laver en ny undersøgelse for at vurdere vores indsats, og hvorvidt der skal justeres i bestyrelsens prioriteter.”

Kontakt gerne udviklingskonsulent Martin Hedal med spørgsmål eller ønske om at få foretaget en Klub-o-meter-undersøgelse i klubben (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller 41969372).

Se også eksempel på webversionen herunder.

https://survey.enalyzer.com/?pid=dec7feg2