Skip to main content

Norske Blodslitet afgjort – med dansk vinder

| Administrator | Nyheder 2012

Ny flot præstation af Ida Bobach

Ved det traditionsrige norske Blodslitet, et rigtigt langt og hårdt løb med fællesstart, viste nogle af de danske landsholdsløbere der deltog, rigtigt gode takter. Især Ida Bobach, Silkeborg OK, der vandt dameklassen overbevisende – men også Maja Alm, OK HTF, var med fremme og præge løbet, hvor hun sluttede som nr 5. Hos herrerne sluttede Tue Lassen, Faaborg OK, som nr 9 efter suveræne Olav Lundanes.

Magtdemonstration af Ida på sidste halvdel af banen

Hos damerne var Ida Bobach med helt fremme fra starten, og hun er på alle mellemtider i top 3 – men efter 7,0 km rykker hun decideret fra de andre – og ved 11,5 km har hun et forspring på 2-3 min til de nærmeste, og i mål er hun 3 min foran. Særdeles overbevisende, men desværre er det ikke muligt at følge hendes gps-tracking i forhold til de andre, da hendes tracking-udstyr åbenbart ikke virkede. Maja Alm var kun 1 min efter ved 7,0 km på 7.pladsen – men er så godt 4 min efter Ida ved 11,5 km, og hun slutter som nr 5, 5,47 efter. Signe Klinting, Fif Hillerød OK, slutter som nr 15, 28,01 efter og Inge S. Knudsen slutter som nr 17 35,58 efter.

Tue mister terræn sidst på banen

Hos herrerne er Tue Lassen rigtigt godt med fremme det meste af løbet (i top 10), og efter 15,5 km ligger han nr 3, men dog hele 8 min efter de 2 førende Olav Lundanes og Johan Runesson. På de næste 4-5 km kan man på gps-trackingen se, at Tue begynder at hænge lidt, og ved 19,8 km er han 13,14 efter som nr 7. Til sidst mister han så yderligere tid og et par placeringer, og slutter som en dog absolut godkendt men træt nr 9, 18,25 efter. Rune Olsen, Tisvilde Hegn OK, slutter som nr 13, 22,20 efter.

D21
16 500 m, 29 startende deltakere
1 Ida Bobach Danmark 1:56:42
2 Anne M Hausken Nordberg Halden SK 1:59:50 +3:07
3 Tove Alexandersson Stora Tuna OK 1:59:54 +3:12
4 Eva Jurenikova Domnarvets GoIF 2:00:00 +3:17
5 Maja Alm Danmark 2:02:30 +5:47

H21
24 700 m, 62 startende deltakere
1 Olav Lundanes Halden SK 2:25:08
2 Johan Runesson Göteborg-Majorna OK 2:30:54 +5:46
3 Fredrik Johansson IFK Lidingö 2:37:23 +12:14
4 Emil Wingstedt Halden SK 2:37:37 +12:28
5 Ivar Lundanes Frol IL 2:37:57 +12:4

9 Tue Lassen Bækkelaget 2:43:33 +18:25

Alle resultater, mellemtider og gps-tracking kan ses via nedenstående link.

http://www.liveresultater.no/livesider/livesenter.php?arr=181