Skip to main content

Bronce i sprint til Cecilie Friberg Klysner

| Administrator | Nyheder 2012

Jakob Ekhard Edsen og Ita Klingenberg begge 7 plads ved JEC

Cecilie Friberg Klysner, FIF Hillerød vekslede fredag den 5. oktober 2012 sin 20 plads fra sprinten ved JWOC til en flot broncemedalje i D 18 ved JEC i St. Moritz. Cecilie løb i tiden 14.55, hvilket var 34 sekunder efter vinderen Sandrine Müller, Schweiz og 11 sekunder efter Mathilde Rundhaug, Norge. Cecilies søster Nicoline Friberg Klysner kom ind som nr. 8 bare 6 sekunder fra podiet.

I H18 var der voldsom norsk dominans med 3 norske løbere på de 3 første pladser. Sigur Heggedal og Trond Einar Moen står begge anført i tiden 14.06 og dermed berettiget til en delt guldmedalje. Bedste dansker var den altid seriøse Magnus Dewett, OK Snab, der blev nr. 12 i tiden 15.33.

Ita Klingenberg, Faaborg blev nr. 7 i D20 bare 4 sekunder fra den podiegivende 6 plads men hele 2.10 sekunder efter vinderen, svenske Tove Alexanderson. Tove var fuldstændig suveræn hele 1 minut og 43 sekunder foran sølvvinderen norske Marte Narum. En præstation der endnu en gang understreger Tove Alexandersons enorme styrke.

Jakob Ekhard Edsen, Aarhus 1900 blev nr. 7 i H20 i tideen 16.10, hvilket var 11 sekunder fra 6 pladsen og dermed podiet. Vinderen var svenske Eric Börjeskog i tiden 14.56 hele 34 sekunder foran sølvvinderen Håkon Jarvis Vestergaard Bemærkelsesværdigt var også at den i Danmark forholdsvis ukendte Eric Börjeskog var hele 55 sekunder hurtigere end den russiske juniorverdensmester Gleb Tikhonov, der sluttede som 5.

Juniorlandstræner Emil Thorsen fortalte, at der havde været tale om en fuldstændig reel skov sprint, hvor banerne var lagt så man undervejs skulle passere store hårde bakker. De danske løbere havde holdt sig til deres plan og gennemført deres løb godt. Man måtte imidlertid konstatere, at de norske og særligt de svenske løbere var kommet med et helt andet og højere gear. Juniorlandstræneren var særligt imponeret af de svenske vindere af H20 og D20.

Resultaterne i kort form
D18:
1. Sandrine Müller, Schweitz 14.21
2. Mathilde Rundhaug, Norge 14.44
3. Cecilie Friberg Klysner, Hillerød 14.55
8. Nicoline Friber Klysner, Hillerød 15.39
17. Camilla Bevensee, OK HTF 16.23
34. Amalie Tripax, OK Roskilde 19.59

H18:
1. Sigur Heggedal, Norge 14.06
1. Trond Einar Moen, Norge 14.06
3. Borger Melsom, Norge 14.38
12. Magnus Dewtt, Snab 15.33
18. Joakim Sehested Sie, Birkerød OK 15.47
24. Simon Thrane Hansen, Søllerød OK 16.15
38. Stefan Frands Petersen, Allerød OK

D20
1. Tove Alexanderson, Sverige 14.49
2. Marte Narum, Norge 16.32
3. Helena Karlsson, Sverige 16.41
7. Ita Klingenberg, Faaborg OK 16.59
11. Stine Bagge Hagner, Silkeborg OK 17.23

H20
1. Eric Börjeskog, Sverige 14.56
2. Hakon Jarvis Westergaa..15.29
3. Martin Regborn, Sverige 15.30
7. Jakob Ekhard Edsen, Aarhus 1900 16.10
12. Marius Thrane Ødum, Birkerød OK 16.22
22. Lars Hjerrild, OK Pan 17.14

http://www.o-l.ch/cgi-bin/results?year=2012&event=JEC+Sprint