Skip to main content

Indbydelse til trænerseminar

| Administrator | Nyheder 2012

Klub-, kreds- og forbundstrænere samles til trænerseminar i Vejle i weekenden 24.-25. november

DOF inviterer igen i år alle trænere på klub-, kreds- og forbundsplan til trænerseminar i Vejle i weekenden 24.-25. november.

Seminaret byder på en række spændende indlæg for alle, hvad enten man til daglig er træner for børn, unge eller voksne.

Udover interne oplæg, erfaringsudveksling og diskussioner byder seminaret på to interessante eksterne oplægsholdere:

Kristoffer Henriksen: Sportspsykologisk konsulent i Team Danmark, har skrevet bogen ”Talentudviklingsmiljøer i verdensklasse” og har gennem de seneste år været knyttet til det danske seniorlandshold.

Morten Bennekou: Talentchef og U23-landstræner i Danmarks Cykle Union, der er anerkendt for sit meget succesrige arbejde med unge talenter. Morten modtog Team Danmarks Talentpris 2008.


Læs mere om seminaret i indbydelsen, som du finder via nedenstående link, og meld dig til i O-service (husk under indstillinger at afkrydse feltet kursus - ellers kan du ikke se trænerseminaret i kalenderen).

http://www.do-f.dk/forbund/dok/udd/Traenerseminar_2012_prel_indbydelse.pdf