Skip to main content

VM-status – fra en tilskuer

| Administrator | Nyheder 2012

Et godt VM – på mange måder

Hjemkommen fra VM – og efter at have samlet lidt op på indtrykkene, vil jeg prøve at give en slags vurdering af VM som helhed.

Den danske indsats

Man kan på flg link http://www.orientering.dk/home/news/viewnews.pl?newsid1342876887,32012, læse en vurdering af løbere mm fra Thomas Jensen, som jeg på mange måder er enig i – og ikke føler grund til at ”konkurrere” med. Den danske indsats var rigtig flot, og selv om man måske ikke helt nåede den ambitiøse målsætning om 2 medaljer, og selv om indsatsen måske objektivt set ikke var bedre end sidste år (1 sølvmedalje begge år, dertil 4 podieplaceringer sidste år mod 3 i år, en 7.plads til bedste individuelle herre sidste år mod en 9.plads i år og damerne 1 plads ned i stafetten), så er der – også objektivt set – nærmest tale om en fastholdelse af en utrolig flot indsats sidste år, og hvad der gør den ”bedre” i år, er det bredere top- (og bund)niveau, som hele holdet har vist.

At Maja Alm, Ida Bobach og Tue Lassen har verdensklasseniveau, vidste vi – og de viste det igen, selv om der er mulighed for forbedringer! Men at der nu er 2 herrer med top 10 placeringer, og 2 stafethold med podieplaceringer, og at (næsten) alle løbere kom (klart) i A-finalerne og placerede sig godt, viser at også de næstbedste løbere har løftet niveauet betydeligt. Og når så Signe Søes forhåbentlig vender tilbage efter barsel (og her er Simone Niggli jo et fint forbillede!), når Marius Thrane Ødum og Emma Klingenberg rykker op som seniorer – er der ikke bare et stærkere hold, men decideret kamp om pladserne på de enkelte distancer – og stafetter. Og når næsten alle løbere er ganske unge og ingen over 30 – så venter der sandsynligvis en stor fremtid for dansk eliteorientering, hvor landstræner-teamet + hjælpere også synes at være vokset betydeligt. Holdet synes at fungere fint som hold.

Et kæmpe-kæmpe til lykke til dansk orientering!

VM i et bredere perspektiv

At Schweiz ville blive klart bedste nation – og at de endda skulle både nå og overgå deres mål om 7 medaljer, var vel ikke så overraskende – men at det blev de schweiziske damer der vandt guld i stafet, hvor herrerne skuffede ved kun at blive nr 4, var alligevel en overraskelse og et symptom på den udvikling der er i gang indenfor international eliteorientering. For at det selvfølgelig i den sidste ende var Simone Niggli der løb guldet hjem, ændrer ikke ved at de 2 unge schweizere Ines Brodman og Judith Wyder løb fremragende stafetture – og når så Simone også skulle kæmpe om stafetguldet mod den nye unge svenske stjerne Tove Alexandersson, som i øvrigt havde vundet sølv på mellemdistancen, så er det udtryk for det begyndende generationsskifte, man kan mærke flere steder.

Hos kvinderne er Simone Niggli, Minna Kauppi, Annika Billstam, Tatyana Riabkina og Anne Margrethe Hausken – samt den lidt yngre Helena Jansson stadigt de store navne og klare medaljekandidater, men når Ida Bobach kunne tage senior-medalje sidste år og Tove Alexandersson i år, begge som juniorer, når Maja Alm også tager medalje og de unge schweizere viser format, så er det rigtigt sjovt – især når der er danske damer med; og vi har så også Signe Søes som en af de ”sædvanlige” medaljekandidater.

Og hos herrerne var det mere end forfriskende at se helt nye navne og lande på medaljeskamlerne, og endda som guldvindere. Selv om de schweiziske herrer tog godt for sig af medaljerne, så var det dog den yngste, Matthias Kyburz, der vandt guld, og selv om Olav Lundanes vandt nordmændenes eneste guldmedalje, så er han dog også temmelig ung. Men ingen havde regnet med at Edgars Bertuks, Letland, skulle blive det helt store herrenavn i år, med en individuel guld og bronze – og med flotte kvalifikationsløb; ingen havde regnet med at tjekkerne skulle vinde guld i stafetten, og såmænd heller ikke da de sammen med Norge (Olav Lundanes) og Sverige skulle afgøre medaljefordelingen til sidst – men de gjorde det!!! Og ser man endelig på det svenske stafethold (og for den sags skyld det norske), er det præget af unge løbere. Det lover godt for fremtiden, at nye navne og lande kan blande sig i kampen om medaljerne, og det er tiltrængt, at andre end de ”sædvanlige” lande og navne fordeler medaljerne imellem sig – og fx er det opmuntrende for det danske herrehold, at løbere/hold der normalt ikke er specielt bedre end de danske kan ”ramme dagen” og vinde medaljer. Selvfølgelig skal man lige huske, at Daniel Hubmann ikke var med og at Thierry Gueorgiou ikke var i sin sædvanlige superform – men tendensen er der alligevel.

Afviklingen af VM

Umiddelbart må man konstatere, at schweizerne gjorde det meget fornemt. Alle konkurrencer blev afviklet planmæssigt, og der var ikke gået specielt på kompromis med stævnepladser i forhold til TV-produktioner. Kort og terræner var i orden, selv om man selvfølgelig altid kan diskutere om tæthederne nu passer helt, og om terrænerne er helt svære/egnede nok til disciplinerne – men det så ud til at blive de rigtige vindere (på dagen) og generelt var der mange vejvalgsmuligheder og ”problemer” hvis man ikke var skarp. Som tilskuer var man godt underholdt/informeret via mange radioposter og god speakning samt de efterhånden helt uundværlige storskærme, der viser både livebilleder fra skoven og udvalgt gps-tracking. Rigtigt fint – og man kunne bestemt unde schweizerne, at det var glimrende vejr hele ugen og at de selv fik så stor succes for sponsorer/TV-produktioner mm

Et meget vellykket VM.