Skip to main content

850 elever til Furesø Sommerlege

| Administrator | Nyheder 2012

Farum Orienteringsklub var blandt arrangørerne

Alle skolerne i Furesø Kommune deltog i dagens Furesø Sommerlege for 5. og 6. klasse i området omkring FC Nordsjællands hjemmebane Farum Park.

Det var anden gang Furesø Sommerlege blev afviklet og sidste års deltagerantal på 700 elever blev klart overgået, idet 850 elever mødte op til en aktiv dag, hvor der udover orientering også var mulighed for at prøve tennis, street basketball, street handball, australsk fodbold, svømning, frisbee, cykling, squash og kampsport.

Initiativet til Furesø Sommerlege er taget af Martin Brolin, der har arbejdet med Kids Volley, og Furesø Kommune og en række lokale klubber, bl.a. Farum Orienteringsklub har været med til at bakke arrangementet op fra starten sidste år.

Årets flotte tilslutning fra samtlige skoler i Furesø Kommune, de lokale klubber og Furesø Kommune tyder på, at Furesø Sommerlege er kommet for at blive...

http://alleroed.lokalavisen.dk/850-elever-til-furesoe-sommerlege-/20120606/artikler/706089969/1008