Skip to main content

Medlemskonkurrencen

| Administrator | Nyheder 2012

Flest nye medlemmer i Marts

I kategorien "store klubber" vandt OK-HTF titlen som Månedens Klub for god tilvækst i medlemstalet.

Jønne fra OK-HTF fortæller her om livet i det sønderjyske:
"Vores ungdomsudvalg er i gang med 4 lørdage med familierekruttering, hvor der de første 2 gange har været ca. 40 nye ude hver gang og prøve vores dejlige sport, hvor vi har den næste event her på lørdag og så slutter vi af med "Find vej dag" den 28 april.
Den 29. april er vi også blevet inviteret med til "Skovens dag" i Vesterskoven.
Men herudover har klubben også været vært for "Aktiv Rundt i Danmark" i september sidste år med 650 skolebørn og her i det tidligere forår har vi haft 400 SFO-børn på orienteringsløb fordelt over 2 omgange, ligesom vi i 2011 har afviklet en hel del arrangementer for Haderslev Kommune under mottoet "Haderslev i bevægelse", hvor der især har været stor interesse for, at løbe orienteringsløb!"

Rønne IK Orientering tog titlen i kategorien "små klubber".