Skip to main content

Et helt specielt internationalt MTBO stævne

| Administrator | Nyheder 2012

For syvende gang er MTBO Camp afviklet i det tidlige forår. Denne gang med ca. 200 deltagere fra 11 lande. Blandt disse 19 nuværende eller tidligere verdensmestre (8 senior, 4 junior og 7 masters).

For syvende gang er MTBO Camp afviklet i det tidlige forår. Denne gang med ca. 200 deltagere fra 11 lande. Blandt disse 19 nuværende eller tidligere verdensmestre (8 senior, 4 junior og 7 masters). Og de kommer igen år efter år.

Ideen til stævnet blev udtænkt af Johan Holkmann Jacobsen, OK Øst Birkerød, første gang på hans hjemegn Bornholm i 2006. Siden har det været i Slettestrand i Nordjylland, Silkeborg, Tisvildeleje, Åhus i Sverige, Skive og nu i Hillerød.

I år blev stævnet afviklet med OK SG som hovedarrangør og Jan Hausner som en meget travl stævneleder, men med hjælp fra FIF Hillerød, OK Øst Birkerød og Tisvilde Hegn OK. Det blev afviklet med et kompakt program med syv konkurrencer og to træningsløb i løbet af fire døgn. For første gang var to af konkurrencerne World Ranking Events.

Den gennemgående konkurrence blev vundet af Jussi Laurila og Marika Hara, begge fra Finland.
Som noget nyt afprøvede man under alle konkurrencerne Sport Idents nye system med berøringsfri kontroller, hvor man blot skal passere forbi posten i en afstand på mindre end 60 cm. Stævnet gav god viden tilbage til Sport Ident, bl.a. om at batteriet i enheden kan blive slået løs, hvis den hænger og slår ind mod cykelstellet, når enheden, som reglementet foreskriver, skal være fastgjort til cyklen.

Næste stævne er allerede fastlagt. Det vil finde sted den 24.-28. april 2013 i Oksbøl.

http://www.mtbocamp.dk/2012/