Skip to main content

Kenneth Buch ny norsk landstræner

| Administrator | Nyheder 2013

Det norske orienteringsforbund har efter en lang rekrutteringsproces nu sat navn på den kommende landstræner - og navnet er dansk.

Kenneth Buch med rødder i OK Gorm Jelling er manden, der skal arbejde for det erklærede mål om at skabe "verdens bedste landshold".

35-årige Kenneth Buch har allerede en solid trænererfaring med arbejde for bl.a. det norske juniorlandshold, Halden SK og det franske landshold - alle steder, hvor han har trænet løbere fra den absolutte verdenstop.

Med 10 år som bosat i Norge har Kenneth allerede et solidt kendskab til norsk orientering, hvor han bl.a. har fungeret som personlig træner for en af de allerstørste norske profiler, Olav Lundanes.

Kenneth tiltræder jobbet 1. november, hvor han overtager efter Petter Thoresen.

http://www.orientering.no/nyheter/Sider/Kenneth%20Buch%20ny%20landslagssjef2.aspx