Skip to main content

Støtte til unge talenter fra DOF's Venner

| Administrator | Nyheder 2013

DOF's venner uddelte i år idrætslegater til 7 unge talentfulde løbere og gav støtte til et udviklingsinitiativ for de 15-16 årige.

DOF's Venner støtter unge orienteringsløbere økonomisk, så de kan dygtiggøre sig og videreudvikle deres talent.
 
I år har DOF’s venner givet individuelle træningslegater på 5000 kr. hver til O-løberne Cecilie Friberg Klysner, FIF Hillerød, Miri Thrane Ødum, OK Øst, Thor Nørskov, OK Øst, Jakob Edsen, OK Pan, Magnus Dewett, OK Snab og Marius Thrane Ødum, OK Øst. Camilla Søgaard, Horsens OK, fik et træningslegat til støtte for sin udvikling indenfor MTB-O.
Desuden har DOF's venner som noget nyt støttet et af forbundets udviklingsinitiativer for de 15-16-årige med et beløb på 15.000 kr. Støtten går til en landsdækkende weekend, som skal inspirere de unge til at videreudvikle deres talent og blive eliteløbere.
Har du lyst til at læse mere om DOF’s venners målsætning, arbejde og hvem der har modtaget støtte gennem årene kan du læse det på: http://venner.do-f.dk
 
FAKTA om foreningen DOF's Venner:
DOF's Venner er en forening af orienteringsløbere, som gennem deres kontingent yder økonomisk støtte til at give specielt yngre løbere mulighed for at dygtiggøre sig og udvikle deres talent, samt stimulere og inspirere til øget indsats.
Endvidere kan DOF's venner yde støtte til etablerede løbere med det formål at øge muligheden for en ekstra indsats i forberedelserne til større internationale konkurrencer.
 
Foreningens midler stammer fra medlemmerne, hvis indbetalinger går ubeskåret til støtte. Læs mere på venner.do-f.dk, hvordan du bliver medlem af DOF's Venner og herved bidrager til at støtte de unge talenter.
Det er ved generalforsamlingen i foråret, DOF's venner udvælger de løbere og initiativer, de vil støtte. Midlerne uddeles i efteråret.
 
DOF's venners bestyrelse er sammensat af medlemmer, der dækker alle 3 orienteringskredse i Danmark.


http://venner.do-f.dk