Skip to main content

VM MTBO: Ingen stor sprintdag

| Administrator | Nyheder 2013

Rasmus Søgaard blev bedst placeret dansker med en 16. plads.

Førstedagen ved VM i MTBO i Estland blev på ingen måder en stor dansk dag. Der var kun få lyspunkter på en sprint som egentlig burde passe de danske ryttere godt, men det blev ikke rigtig til det helt store. I tillæg blev alt for mange diskvalificeret for at køre i forbudt område, heriblandt også en enkelt dansker!

I M21 blev hele 21 ryttere diskvalificeret for at køre i forbudt område. På forhånd var alle blevet advaret om at området omkring en bygning i et forbudt var out-of-bounds, men alligevel fik en del ryttere rodet sig ind i området.

Rasmus Søgaard blev nr. 16 efter flere små bom undervejs. Bjarke Refslund blev nr. 30, lige foran Andreas Bergmann og med debutanten Johan Maclassen som nr. 54. Rasmus Lau Petersen sprang en post over.

Det blev dobbelt hjemmebanetriumf, med guld til sympatiske Tönis Erm og noget overraskende sølv til Lauri Malsroos. Bronzen gik til den unge tjekke Krystof Bogar. Samuli Saarela, Finland blev egentlig 3'er, men oplevede at blive disket på en af de helt skøre måder. De fleste blev disket i strækket 14-15, men det havde Samuli indledningsvis klaret. Desværre for ham, så bommer han efterfølgende post 21 og fortsætter direkte ind i det forbudte område, da han kører alt for langt. Farvel til bronzen!

I W21 blev Nina Hoffmann nr. 17 som bedste dansker, men over 3 min. efter svenske Cæcilia Thomasson som tog sit første VM guld og dermed fulgte flot op på sin EM guld på langdistancen i juni måned. Sølv til den unge finne Eeva-Liisa Hakala og bronze til russiske Tatiana Repina.
Ann-Dorthe Lisbygd og Cæcilie Christoffersen blev hhv. nr. 25 og 26. Camilla Søgaard og Caroline Konring sprang begge en post over undervejs.

Fem damer blev disket og heriblandt Emily Benham, Storbritanien som dermed måtte vinke farvel til en bronzemedalje.

Silas Thomsen så længe ud til at have kørt sig til en flot 8. plads i hans første VM i M20, men også han var en tur i forbudt område og er naturligvis diskvalificeret. Conor Klingenberg endte som nr. 32 og blev eneste danske juniorherre med et resultat. Både Holger Refslund og Rasmus Sørensen mangler de korrekte poster.

Franske Cedric Beill blev ikke overraskende verdensmester, med 1,09 min. margin til de næste. Hele 20(!) juniorer blev disket for at være i forbudt område.

Enlig danske damejunior og debutant, Caroline Ryge Carlsen, blev nr. 23 efter en indsats med et par bom undervejs. Her blev "kun" 4 ryttere disket og VM guldet gik til finske Henna Saarinen foran den russiske storfavorit Svetlana Poverina.

Det er naturligvis ganske alarmerende så mange som er blevet diskvalificeret i dag, men det er befriende at arrangørerne har udsat Marshalls som har noteret synderne og forhåbentligt kan det få flere notoriske snydere til at vågne op. Det er et absolut "must" for sporten at reglerne overholdes.

Onsdag forsætter VM med mellemdistance og vi skal tilbage i skoven. Ca. 15 km øst for Rakvere i et skiområde, med stvæneplads på et skiskydningsstatdion og det betyder brede langrendsspor, mange små spor og små heftige stigninger og nedkørsler. Ligesom vi gerne vil have det.

Første danske start er kl. 11.19 (10.19 danske tid) er Conor Klingenberg i M20.

Se startlister og følg med live via VM hjemmesiden.

http://www.orienteerumine.ee/mtbo2013