Skip to main content

Over 4.000 deltagere i Jagten - gennem historien

| Administrator | Nyheder 2013

Det fine vejr og kombinationen af orienteringsløb og skattejagt lokkede børnefamilierne til...

Med op i mod 2.000 billetter solgt i forsalg og mindst lige så mange solgt ved startstederne fredag eftermiddag blev familieorienteringsløbet "Jagten - gennem historien" en succes for Golden Days, de lokale kulturinstitutioner og orienteringsklubberne i hovedstadsområdet.

12 forskellige steder fra Stevns i syd til Helsingør og Hundested i nord var der tilbud om spændende orienteringsløb/skattejagter med temaer fra "Slotsholmen brænder" i Københavns Centrum til "Jagten på lille Virgils skatte" i Helsingør og "Jagten på Bennys Badekarfest" i Høje Gladsaxe.

Overalt var der stor tilslutning og masser af glade børn og voksne, der med kort i hånden fandt poster og løste gåder undervejs i det fine vejr.

For orienteringsklubberne har arrangementet skabt stor goodwill hos de lokale kommuner og kulturinstitutioner, en del nye kort er blevet etableret, og en masse børn og voksne har stiftet bekendtskab med orientering for første gang på en meget positiv måde.

TV2 Lorry sendte direkte fra Slotsholmen i deres nyhedsudsendelse kl. 19:30 - se nedenfor

http://www.lorry.dk/arkiv/2013/5/24?video_id=79574