Skip to main content

Tue Lassen nr. 6 i svær World Cup sprint

| Administrator | Nyheder 2013

Mens Ida Bobach blev nr. 8

Årets anden World Cup afdeling blev i dag, tirsdag, afholdt omkring Government House i Wellington, New Zealand. Der var tale om en sprint, der af deltagerne blev rost for at indeholde vanskelige vejvalgsproblemer.

I dag leverede Tue Lassen den bedste placering ved at komme på podiet med en 6. plads. Han havde nær mistet kvalifikationen, men fra den tidlige startposition i finalen løb Tue et godt løb, hvor han dog tabte tid på et vejvalg undervejs. Marius Thrane Ødum erobrede en ny 12. plads og var 26 sekunder efter Tue. Løbet var derudover en schweizisk magtdemonstration med 7 løbere fra alpelandet i top 10.

Blandt pigerne endte Ida Bobach på en for hende ikke helt tilfredsstillende 8. plads kun få sekunder fra den 6. plads, der havde givet en podieplacering. Emma Klingenberg bommede post 1 og fortalte, hvordan det derefter føltes som at løbe med sten i en rygsæk. Men igen var det glædelig for Emma at kunne løbe uden skadesproblemer. Signe Klinting løb et nyt stabilt løb og blev placeret lige uden for top 20. Det var ingen overraskelse at det svenske stortalent Tove Alexandersson vandt endnu en sejr, mens det var en glædelig overraskelse for det entusiastiske hjemmepublikum, at lokale Lizzie Ingham blot var 12 sekunder efter på en flot 3. plads.

Video fra stævnet på On-Sport kan ses via linket nedenfor.

Uddrag fra resultatlisten

M 21
1. Mattias Kyburz, SUI, 17:52
2. Jerker Lysell, SWE, 18:27
3. Mattias Merz, SUI, 18:30
6. Tue Lassen, DEN, 18:56
12. Marius Thrane Ødum, DEN 19:22
23. Rasmus Thrane Hansen, 29:15

W 21
1. Tove Alexandersson, SWE, 19:32
2. Annika Billstam, SWE, 19:35
3. Lizzie Ingham, NZL, 19:44
8. Ida Bobach, DEN, 20:39
17. Emma Klingenberg, DEN, 21:46
22. Signe Klinting, DEN, 23:02

Tredje og sidste New Zealandske World Cup afdeling afvikles søndag den 13. januar som mellemdistance med indledende heat og afsluttende jagtstart senere samme dag.

http://www.on-sport.dk/video/7558681/orientering-flere-danske