Skip to main content

Ida Bobach nr. 2 i første World Cup afdeling

| Administrator | Nyheder 2013

Der blev afholdt 6. januar ved Wellington, New Zealand

Dansk orientering satte en tyk streg under den nyvundne verdensklassestatus ved premieren på World Cup ved Wellington i New Zealand, da Ida Bobach erobrede andenpladsen ved første afdeling - en teknisk præget mellemdistance.

"Egentlig er jeg ikke helt tilfreds, jeg har lavet nogle fejl undervejs, så det var dejligt, det holdt så langt", fortalte Ida glad efter løbet. De 1,20 minutter op til vinderen, Helena Jansson, fra Sverige, var således ikke skræmmende.

"Man kunne godt fornemme, at det er januar måned og at de fleste er lidt rustne i deres orientering", udtalte landstræner Lars Lindstrøm i en kommentar til præstationerne generelt. Emma Klingenberg og Signe Klinting placerede sig som nr. 25 og 26 og var begge godt tilfreds. Signe startede tidligt, men lykkedes med at få en god rytme i orienteringen. Emma kunne glæde sig over ikke at mærke noget til sin skade, men valgte at holde lavt tempo for at komme gradvis tilbage i vanen med at orientere efter den lange skadepause.

I herreklassen førte tidligt startende Marius Thrane Ødum i over en time før de hurtigste løbere kom i mål. Marius endte på en fornem 12. plads, to placeringer efter Tue Lassen, der således lige præcis sluttede i top 10. Ingen af dem var dog tilfredse. Marius havde lavet en del mindre fejl og Tue var frustreret over et enkelt stort bom på 3-4 minutter. Rasmus Thrane Hansen kunne på 20. pladsen glæde sig over at kunne konkurrere uden at mærke til skadeproblemer for første gang i mange måneder.

Uddrag af resultatlisten:

W 21, 4,3 km 19 poster
1 Helena Jansson, SWE, 31:34
2 Ida Bobach, DEN 34:54
3 Tatyana Ryabkina, RUS, 35:21
25. Signe Klinting, DEN 43:13
26. Emma Klingeberg, DEN, 43:50

M 21, 5,3 km 25 poster
1 Fabian Hertner, SUI, 32:58
2 Johan Runesson, SWE, 33:55
3 Jerker Lysell, SWE, 34:31
10 Tue Lassen, DEN, 36:36
12 Marius Thrane Ødum, DEN 37:22
20 Rasmus Thrane Hansen, DEN, 38:06

Olav Lundanes, NOR, havde bedste tid i herreklassen, men blev diskvalificeret for at have klippet en forkert post.

Mandag fortsætter World Cup med kvalifikation til sprint i Wellington. Sprintfinalen afvikles tirsdag, mens tredje og sidste New Zealandske World Cup afdeling afvikles søndag den 13. januar.

Se video fra første afdeling via link nedenfor.

http://youtu.be/8E6GV9RA8Xc