Skip to main content

NYHEDER fra kortudvalget

| Administrator | Nyheder 2014

Vi er midt i foråret, den bedste tid for arbejdet i skoven. Man mærker livet overalt, varmen er ved at komme, ingen fluer og myg, god sigt i skoven, de lyse aftener gør at også hverdagene kan tages i brug - en dejlig tid.

Af nyt på kortfronten kan nævnes

Farveprint
Vi bruger mange timer i skoven med rekognosceringsarbejdet og kæler for de mindste detaljer. Derfor fortjener kortet også at blive præsenteret for løberne på den bedste tænkelige måde.
Til hjælp for at bedømme print af kort for arrangementer har kortudvalget fremstillet en farveguide, som kan fåes ved alle vore kortkonsulenter (se hjemmesiden) og hos kortsupervisor. Den printede farveguide sammenlignes med print fra den samme fil på den aktuelle printer. Filen kan hentes på kortudvalgets hjemmeside under kortfremstilling.

Kortseminarer
Forårets kortseminarer afholdes på følgende datoer
ØST, mandag den 2. juni
SYD, tirsdag den 3. juni
NORD, onsdag den 4. juni
Reserver allerede nu datoen. Indbydelsen kommer på hjemmesiden midt i maj.

Forårsbilleder
Grundmateriale bestilt ved kortsupervisor leveres nu med 2 sæt orthofoto. Et sæt med de nyeste billeder fra COWI, som er fra forsommeren 2013.
Herudover leveres som noget nyt de orthofoto der anvendes for opdatering af FOT-grundkortet, og som er optaget om foråret før løvspring. På kortudvalgets hjemmeside ligger en fil med årstalt for optagelserne.