Skip to main content

Silkeborg OK tættere på Danskernes Idrætspris

| Administrator | Nyheder 2015

Klubbens Minitræning er blandt de tilbageværende otte initiativer, der er i landsfinalen om prisen.

Silkeborg OK er nu blandt de otte resterende initiativer, der fortsat er med i kapløbet om at vinde Danskernes Idrætspris.

Med sin Minitræning i Naturen vandt klubben delfinalen i Østjylland takket være en masse stemmer og er derfor nu i landsfinalen.

Konceptet er målrettet 3-7-årige, der ikke kan kastes alene ud på en traditionel orienteringsbane, men som sammen med deres forældre kan få en oplevelse i naturen.

Det er Danmarks Idrætsforbund og DRs P4-stationer, der står bag prisen, der gives til et initiativ, der fremmer foreningsidrætten i kommunerne.

Og nu er det op til DIFs bestyrelse at finde den endelige vinder.

Vinderen kåres i DRs sportsshow Sport2015 d. 9. januar.

Du kan se de otte tilbageværende initiativer i linket herunder.

http://www.danskernesidrætspris.dk/vindere