Skip to main content

Naturløbet i Varde

| Administrator | Nyheder 2015

250 børn fra skoler i Esbjerg og Varde havde en dejlig dag i Arnbjerg Parken

Juki Tauchi og Fredrik Fogh Sørensen, OK West stod i spidsen for klubbens andet Naturløbs-arrangement, der blev afviklet fredag d. 11. september i Varde i flot efterårsvejr (bortset fra en tordenbyge sidst på dagen).

Med sig havde Juki og Fredrik en flok rutinerede OK West medlemmer, der leverede et flot arrangement med Arnbjergparken som den perfekte arena til et Naturløb.

Der deltog elever fra 4-5-6-7 klassetrin, og de fik alle en dejlig dag, hvor der blev fundet poster i valgfri rækkefølge og løbet sprintbane med km-tider på under 4 minutter for både drenge og piger.

Naturløbet i Varde er vist kommet for at blive, da alle såvel deltagere som arrangører igen i år havde en rigtig god dag.

Næste Naturløb afvikles på Bornholm tirsdag d. 29. september med Viking Atletik - Orientering som arrangør og 836 elever tilmeldt.

Naturløbene arrangeres for Aktiv Rundt i Danmark af de lokale orienteringsklubber i samarbejde med Dansk Orienterings-Forbund og støttes af Nordea-Fonden.

http://www.aktivrundti.dk/naturloebet