Skip to main content

Fynsk Sprint Cup 2015

| Administrator | Nyheder 2015

Sprintløb for elite og bredde på Ærø.

Lørdag og søndag i Pinsen blev der løbet fire sprintløb på Ærø med to løb lørdag i Ærøskøbing og søndag to løb i Marstal.

Der var deltagerrekord med knap 300 deltagere og det hele var i lækkert sommervejr i de to idylliske ø-byer.

De allerbedste juniorer var samtidig til test-løb på en anden ø, Fanø, men alligevel kunne de fynske o-klubbers snart traditionelle Sprint Cup trække så mange o-løbere til Ærø.

Arrangørerne tilbød gratis færgebillet og gratis bus på øen og start lørdag og afslutning søndag var lagt, så færgetiderne passede.

Ærø er en ø, som mange nok oplevede for første gang, men adskillige var meget imponeret over øen og de to smukke byer med brostensbelagte små gader og stræder. Især i Ærøskøbing havde arrangørerne fået åbnet adskillige baggårde og gyder for løberne, og Marstal havde om muligt endnu flere småpassager.

Landstræner Lindstrøm medbragte tre landsholdsløbere anført af verdensmester Søren Bobach, VM-medaljør Maja Alm (frisk efter fodskade), og VM-løber (& DM2015-banelægger) Andreas Boesen.
Stævneleder Søren Klingenbergs ældste datter Emma skulle også have deltaget, men hun deltog istedet med (MEGET) stor succes i afslutningen af Swedish League.
Verdensmesteren vandt de to løb, men missede i de andre, så her sejrede Andreas og dermed også samlet. Maja vandt suverænt alle fire løb.

http://www.fynsksprintcup.dk/billeder.asp