Skip to main content

Ny sammensætning af eliteudvalget

| Administrator | Nyheder 2015

Eliteudvalget har taget hul på sin del af Plan 2020, som fremlægges til godkendelse på DOFs repræsentantskabsmøde lørdag den 7. marts i Middelfart.

Et af handlingspunkterne har været at styrke eliteudvalget. Udvalget skal sammen med DOFs ansatte og Team Danmark understøtte den positive udvikling, som dansk landsholdsorientering i en årrække har været i og skal bruge kompetente folk i det arbejde.

Derfor er de eksisterende udvalgsmedlemmer glade for at kunne byde velkommen til nye medlemmer.

Der tales fortsat med yderligere to potentielle medlemmer, ligesom Nordkredsen og Sydkredsen p.t. ikke har besluttet, om de ønsker at stille yderligere medlemmer til udvalget, men p.t. har udvalget følgende sammensætning:

Helge Lang Pedersen (Formand, eksisterende medlem)
Thomas Jensen (Eksisterende medlem)
Morten Lassen (Eksisterende medlem)
Klavs Madsen, Odense OK (Ny)
Kent Kragh, Horsens OK (Ny)
Lars Konradsen, FIF Hillerød (Ny)
Helle Holm Clausen (Valgt af Østkredsen – Ny)

Både Klavs, Kent og Lars har en fortid som landsholdsløbere, men det er væsentligt at fremhæve, at det ikke er denne egenskab, der har været afgørende for udvælgelsen. Der er sket en markant udvikling i dansk landsholdsorientering siden de peakede i 1980-erne og alle er udvalgt på baggrund af deres engagement og de kompetencer og den viden, som de har opbygget siden landsholdskarrieren.