Skip to main content

Solskin over ungdommen

| Administrator | Nyheder 2015

DOFs H/D-16-landshold på Silkeborgsamling

Ny-ansatte H/D-16-træner Anders Bachhausen fortæller, at holdet haft en god samling i godt vejr på Team Danmark Centeret i Silkeborg.

Det er årets første samling for den nye trup med diverse nyoprykkede H/D-16-løbere, så udover orienteringsmæssig træning har tiden også været brugt på at lære hinanden bedre at kende socialt.

Anders oplyser, at 99-00-årgangene er stærke, så der skal kæmpes om pladserne, hvilket unægteligt gør at det ser lyst ud for dansk eliteorientering.

Et formål på samlingen har været, at løberne får større indsigt i egne o-tekniske færdigheder og kompetencer samt løberens fysiske niveau gennem grundig analyse af løbene.

Derudover har der været brugt tid på individuelle løbersamtaler om fysisk- og teknisktræning mellem løberne og trænerne.
Udover samtaler leder-løber skulle løberne også evaluere træninger med hinanden.