Skip to main content

DOF Akademiet 2015

| Administrator | Nyheder 2015

188 deltagere, undervisere og ungdomsledere samles på lørdag i Midtfyns Fritidscenter

Årets store uddannelsesdag DOF Akademiet lørdag d. 24. januar i Midtfyns Fritidscenter i Ringe får deltagelse af ikke mindre end 188 kursister, undervisere og ungdomsledere.

I alt er 38 forskellige orienteringsklubber fra hele landet repræsenteret på de ni forskellige kurser, der gennemføres i år:

Skovkontaktseminar

A-stævneledelse

A-stævnebanelægning

Stævneledelse Kredsløb

Banelægning Kredsløb

Rekruttering

DOF Akademi Youth:

Introduktion til banelægning for unge

Introdution til korttegning for unge

Introduktion til trænerrollen for unge

B&UU afholder i forbindelse med DOF Akademiet en fælles weekendsamling "Januarsamling - DOF Akademi Youth" i Ringe for U2/Juniorgruppen med deltagelse af 100 14-20 årige fra hele landet.

Udover orienteringsløb i Ringe, Sollerup og Svanninge Bakker får de unge mulighed for at deltage i to af de tre introduktions-oplæg lørdag eftermiddag, hvor Andreas Duc, Allerød OK fortæller om at være ung banelægger, Julius Molsen, Søllerød OK om at være ung korttegner og #sweetcoachlife aka Christian Bagger Hagner, Tjalfe Egholm Rude og Oscar Holm Nørgaard, Silkeborg OK om at være unge trænere til inspiration for deres jævnaldrende på samlingen.

Deltagerne på U2/Juniorsamlingen er indkvarteret på Nordagerskolen, hvor al undervisning på DOF Akademiet også foregår - kun et par hundrede meter fra Midtfyns Fritidscenter, hvor morgenkaffe og frokost serveres for DOF Akademiets deltagere.

I 2013, hvor DOF Akademiet blev afviklet for første gang, deltog 90 kursister og undervisere fra 23 klubber, mens der i 2014 var 116 kursister og undervisere fra 30 klubber, så årets DOF Akademi bliver det hidtil største.

Se deltagerlisten for DOF Akademiet nedenfor.

http://buu.do-f.dk/log/subpages/DOF_Akademiet2015_deltagere.pdf