Skip to main content

Klubudviklingsworkshop i Nordkredsen

| Administrator | Nyheder 2016

Erfaringsudveksling, frivillighed og kompetenceudvikling på programmet

Lørdag d. 8. oktober havde 11 deltagere fra 4 forskellige klubber i Nordkredsen og en enkelt fra Østkredsen sat hinanden stævne i Viborg OKs klubhus med ”Klubudvikling” på dagsordenen.

Der blev udvekslet erfaringer og delt gode historie mellem klubberne og diskuteret frivillighed, medlemsinvolvering, inspirationsmateriale og uddannelse på baggrund af oplæg fra Heidi Kristensen, Motion og Foreningsliv og udviklingskonsulent Gert Nielsen.

Blandt deltagerne var Silkeborg OKs nyudnævnte Frivillighedsansvarlige Inger Simonsen, der fortalte om sin nye rolle som klubbens "Personaleafdeling" med ansvar for:

- at engagere klubbens medlemmer i mangfoldige opgaver.
- at hjælpe nye medlemmer til hurtigt at føle sig som del af klublivet ved at formidle passende opgaver.
- at have kontakten til nyere medlemmer og hjælpe god indslusning i klubben på vej primært ved at spotte, hvor der kan gives en hjælpende hånd.
- at formidle opgaver mellem fx funktionsledere og andre medlemmer.
- at have et overblik over klubbens opgaver i samspil med fx stævneledere, funktionsleder og udvalg.
- at medvirke til at arbejdet i forbindelse med klubbens høje aktivitetsniveau bliver fordelt på mange skuldre.

Klubudviklingsworkshoppen i Sydkredsen lørdag d. 1. oktober i Fredericia blev aflyst, da der kun var 2 personer tilmeldt. DOFs udviklingskonsulent Gert Nielsen vil i stedet tage på "Kredsbesøg" i forbindelse med Kolding OKs Divisionsmatch og C-stævne i Fovslet lørdag d. 15. oktober, hvor han vil være at træffe på stævnepladsen det meste af dagen.

http://buu.do-f.dk/log/subpages/Klubudviklingsworkshop_efter%C3%A5ret2016_Viborg.pdf