Juniorelitecenter i Hillerød søger cheftræner
Regionalt Juniorelitecenter i Hillerød søger cheftræner fra 1. august 2016
Vi søger en veluddannet træner, der er vandt til og som har lyst til at arbejde med unge eliteidrætsudøvere i alderen 13 til 22 år. Du skal kunne gennemføre såvel orienteringstekniske træninger som løbetræning for gruppen, der spænder meget bredt fra unge, der først lige er startet den elitære træning og til unge, der allerede mange år har trænet 1-2 træningspas dagligt og som er tilknyttet det danske orienteringslandshold. Nuværende træner Søren Larsen vil være tilknyttet miljøet som hjælpetræner efter aftale.
Miljøet har fra skolestart 9 folkeskoleelever, 6 gymnasieelever og forventet indtil 5 yderligere atleter tilknyttet.
Træneren skal gennemføre 3 ugentlige træninger for grupperne 7-9 klasses elever og for elever ved ungdomsuddannelserne nær Hillerød. For 7.-9. klasses eleverne er træningerne obligatoriske og en del af deres skolegang.
Træningerne ligger i 2016/2017:
Mandag 08.00 til 10.00: normalt o-teknisk træning i skovene tæt til Hillerød - eleverne kan løbe, cykle eller tage toget til træningen. Tilrettelagt med vægt på behov for 7.-9. klasse.
Mandag eftermiddag: løbeteknisk øvelse - vægt lagt på elever fra ungdomsuddannelserne fra Byskolen i Hillerød
Onsdag 08:00-10:00: løbeteknisk øvelse fra Byskolen i Hillerød
Her til har atleterne styrketræning mindst en morgen ugentligt.
Du vil i det daglige kunne sparre med hjælpetræneren og styregruppen som er sammensat af ledere fra klubber der har talenter med i ordningen. Styregruppen og hjælpetrænere vil kunne organisere skovtilladelser, post ud og indsamling og andre praktiske gøremål.
Du vil som træner skulle deltage i samtaler med idrætskonsulent fra Hillerød Kommune og ved Forældre/Hjem samtaler 2 gange årligt med eleverne i 7.-9. klasse.
Ansættelsen sker ved DOF og løn/arbejdsforhold aftales med DOF og styregruppeformanden.
Har du spørgsmål til det spændende job, så tøv ikke med at kontakte styregruppeformand Bo Simonsen på 2220 7385,
Løn efter aftale.
Grundet meget kort frist håber vi at kunne besætte stillingen snarest og din ansøgning skal være os i hænde